Planter i et Stenalderbed

I stenalderbedet vokser der vilde urter: Brændenælder, fuglegræs, skovsyre og skovmærker

De høstede brændenælder, fuglegræs, skovsyre og skovmærker fra stenalderbedet

Fuglegræs

Fuglegr?s i stenalderbedet

De fleste kender nok fuglegræs som ukrudt, der vokser villigt i god jord. Derfor har man tilbage i yngre stenalder valgt de områder hvor fuglegræsset kunne gro, til at dyrke sine afgrøder, idet man her vidste at jorden var god til dyrkning. Fuglegræs er god til både fugle og høns, idet det faktisk står grønt næsten hele året, ovenikøbet med små hvide blomster. Hele planten kan spises og smager næsten som friske majskolber.

Brændenælde

Fuglegr?s i stenalderbedet

Gror der brændenælder er det tegn på, at jorden er meget næringsrig. Derfor var brændenælden meget almindelig omkring beboelser hvor mennesker forrettede deres nødtørft. Plukker man brændenælder kan man undgå at brænde sig, hvis man tager hårdt om bladene. De er de små friske skud om foråret der er mest velegnede til at spise. Når man har plukket bladene kan man overhælde dem med kogende vand, så er man helt sikker på ikke at brænde sig. Brændenælden er fyldt med jern, a-vitamin og c-vitamin.

Skovsyre

Fuglegr?s i stenalderbedet

Planten kaldes også surkløver og gror i skovbunden. Om foråret kan man høste bladene som smager meget syrligt. Måske brugte stenaldermanden skovsyren som barometer til at forudsige vejrskift, idet plantens blade lægger sig ned langs stænglen, når vejret skifter til det dårligere og også om aftenen.

Skovmærke

Fuglegr?s i stenalderbedet

Om foråret står skovmærker i skovbunden og dufter kraftigt. De får små hvide blomster. Skovmærker kan spises men har en kraftig parfumeret smag. Men vær lidt varsom, idet den kan være giftig i store mængder. Hvis man tørrer den, må man kun spise 1 gram dagligt.