Sådan køber du miljørigtigt ind

Det er vigtigt, at vi ved noget om fødevarernes klimapåvirkning, så vi kan tage nogle bevidste valg foran køledisken.

Landbrug og fødevareproduktion står i den vestlige verden for 25-32 % af vores samlede klimapåvirkning. Derfor er det vigtigt, at vi ved noget om fødevarernes klimapåvirkning, så vi kan tage nogle bevidste valg foran køledisken.

Biolog ved Agrotech, Anders Iversen, lister fødevarer med den mest miljøbelastende først og den mest klimavenlige til sidst.

    • Kød: oksekød, svinekød, kylling, fisk.
  • Tilbehør: Ris, pasta, kartofler.
  • Drikkevarer: Vin, mælk, øl, vand.

Et klimavindermåltid vil altså være: Fisk, kartofler og vand.

Hvordan regnes resultatet ud
For at finde frem til ovenstående skal man gennemføre en klimascreening. Det vil sige, at man skal kortlægge værdikæden for hvert enkelt produkt. Optimalt set fra vugge til grav, men ofte, af praktiske grunde, fra jord til bord.

Dette gøres via en Livscyklusanalyse (LCA). En LCA tager typisk mellem 4 og 8 måneder at gennemføre, og den foregår ved indsamling af en masse tal omkring produktet.

Skal man f.eks. udregne klimapåvirkningen for mælk, skal man se på alle de processer, der skal til for at producere en liter mælk:  Der skal bruges en ko. Den spiser græs. Der skal bruges en lastbil, asfalt på ve-jen til mejeriet, strøm i køledisken etc.

Man kan lave LCA på uendeligt mange produkter. Anders Iversen har blandt andet regnet på så forskellige fødevareprodukter som chips, fisk og agurk.

Økologi og klima
Er økologi godt for klimaet? Både ja og nej.

Udfordringen for økologisk produktion er, at den ofte har et mindre høstudbytte. Det vil sige at der ikke kommer lige så mange afgrøder ud af jorden pr. hektar, fordi der ikke må bruges sprøjtemidler.

At der ikke sprøjtes er naturligvis godt for miljøet på andre måder, men det dårlige høstudbytte gør altså, at økologiske varer kommer dårligt ud på klimaspørgsmålet.

Ser man på hele bæredygtighedsprincippet, hvor klima kun er en blandt mange faktorer, kommer økologiske produkter bedre ud end konventionelle produkter, men snævert set på klima gør de ikke.

Klimakost
Hvis du gerne vil hjælpe klimaet, når du spiser, er det en god idé at benytte nogle eller alle de nedenstående råd. Trænger du til input til, hvordan du tilbereder lækker klimamad, kan du få gode ideer i Susanne Engelstofts bog: Klima Koge-bogen.

Her et par af hendes hovedpunkter:

  • Tag en kødfri dag om ugen.
  • Spis kartofler i stedet for ris en dag.
  • Skift kyllingen ud med dambrugsfisk.
  • Lav karbonader i stedet for hakkebøf.
  • Drik øl til maden i stedet for vin.
  • Tag en kaffefri dag i hver uge.
  • Tag en vinfri weekend i hver måned.
  • Lav kyllinge- eller fiskelasagne.
  • Lav farsbrød hvor en del af kødet erstattes af grøntsager.
  • Gem rester til næste dag eller frys dem ned til en travl dag.
  • Tag en eller flere grøddage i hver måned.
  • Spis grøntsagstærte en til to dage om uge.

Andre klimavenlige køkkenråd

  • Spis i bunden af kostpyramiden.
  • Undgå mad hvor der er et stort spild under produktionen og i dit hjem.
  • Smid ikke mad ud.
  • Undgå mad der er højt forædlet, altså fødevarer der er forarbejdet via mange led.
  • Kog dine kartofler i stedet for at bage dem i ovnen.
  • Spis muslinger frem for rejer.
  • Spis opdræts fisk frem for vildlaks. Hvis der ikke står på pakken, at det er vildlaks/torsk mm. kan du godt regne med, at det er en opdrætsfisk. Men normalt vil det fremgå af emballagen.
  • Drik vand til maden, men hvis der skal alkohol på bordet så drik øl og undgå vin.
  • Til aften bør du drikke et koldt krus mælk eller endnu bedre vand frem for kaffe.
  • Spis mindre ris og flere kartofler og pasta.
  • Spis mindre kød og animalske produkter.
  • Spis lyst kød frem for mørkt kød.
  • Spis mere grønt.
  • Spis mere groft brød.
  • Spis soja olie frem for oliven olie, men spis olie frem for smør.
  • Spis færre agurker og tomater.
  • Undgå eksotiske frugter og spis primært årstidens frugt og grønt.