Sådan opstår konflikt

Konflikttrappen er den mest kendte model til forståelse af konflikter. Den giver indblik i den "drejebog", som en konflikt udvikler sig efter.

Konflikttrappen - Sådan opstår en konflikt

Konflikttrappen er den mest kendte model til forståelse af konflikter.  Den giver indblik i den "drejebog", som en konflikt udvikler sig efter, uanset om det handler om en konflikt mellem to nationer, to grupper af mennesker eller to naboer. 

Hvis en konflikt først er gået helt i hårdknude, kan en tilsvarende model bruges til at forstå, hvordan man får parterne en tur ned ad trappen igen. 

Konfliktoptrapning

1. Uoverensstemmelser: Første trin på trappen handler om, at to parter ikke vil det sammen. F. eks vil naboen gerne brænde haveaffald af, mens du gerne vil være fri for røg, når du opholder dig på din terrasse.  Konflikten mellem de to parter er stadig "ren". Det handler om sagen.  Lykkedes det at løse konflikten - haveaffaldet bliver ikke brændt af, men du hjælper med at køre det på genbrugspladsen - er konflikten slut. Ellers rykker den med stor sandsynlighed videre til næste trin.

2. Personificering: Nu går parterne ikke længere efter bolden, men efter manden. Røgen generer stadig, men nu er det ikke afbrænding af haveaffald, det handler om for dig, men at naboen er et hensynsløst menneske. I dine øjne er det alene den andens skyld, at problemet ikke bliver løst. Du synes, at naboen misforstår og forvrænger alt, hvad du siger. Når konflikten bliver personlig, er der overskredet en alvorlig grænse. Nu bliver det sværere at finde en løsning. 

3. Problemet vokser: Nu er det ikke kun afbrænding af haveaffald, der generer dig. Også de skyggende træer og naboens parkering tæt på din indkørsel irriterer dig. Han synes til gengæld, at du larmer alt for meget, når du slår græs. I går begge i "arkiverne" og finder gamle sager og fortilfælde frem.

4. Samtalen opgives: Når du holder op med at tale med din nabo, er konflikten for alvor gået i
hårdknude, for det er kun dialog, der kan rette op på det dårlige forhold. Men du orker ikke mere. Du synes, at du har argumenteret for din sag 117 gange, og der er ikke sket noget. Tværtimod bliver du hele tiden misforstået. I holder også op med at hilse på hinanden. I stedet forsøger du at finde forbundsfæller blandt de andre naboer på vejen.

5. Fjerndebilleder: Sagen om haveaffaldet er gledet helt i baggrunden. Du kan ikke længere se noget positivt ved din nabo overhovedet. Han er simpelthen et dårligt menneske.  På dette trin er målet magt. Du er ikke villig til at indgå kompromis, men kræver en uforbeholden undskyldning!

6. Åben fjendtlighed: Nu er alt tilladt. Målet helliger midlet, og eftersom du ikke ser din nabo som et menneske, griber du nemt til forskellige former for chikane. Hvis nogen siger, at jeres nabokrig er barnlig og latterlig, betragter du dem som forrædere. 
 
7. Polarisering: Du vælger at flytte, for du kan ikke længere holde ud at være i nærheden af din nabo.  Din handlefrihed er begrænset, fordi du hele tiden skal undgå ham, og du ved aldrig, hvilken chikane der dukker op næste gang. Den uløste konflikt om afbrænding af haveaffald er kommet til at fylde hele dit liv, og du føler dig invaderet på dit område..  

Konfliktnedtrapning

1. Direkte kontakt

: Første skridt til at løse en fastlåst konflikt er, at parterne mødes - frivilligt. Du er altså nødt til at mødes med den nabo, som du måske ikke har talt med eller hilst på i årevis. Det kan være en stor kamel at sluge, men det er et nødvendigt første skridt. Siger du nej til at mødes, kommer I ingen vegne.

2. Konflikten ønskes løst

: Ved at beslutte jer for at mødes har I begge direkte eller indirekte udtrykt et ønske om, at konflikten bliver løst. Samtidig har du også erkendt, at du har en rolle i konflikten, og at det hele ikke bare er din dumme nabos skyld.  Nu skal der aftales hvor og hvornår, I skal mødes og hvilke spilleregler, der skal gælde. I mange tilfælde vil det være en god idé at inddrage en neutral hjælper eller mægler, som begge parter har tillid til.

3.  Parterne fortæller hver deres version

: Nu har du chancen for at fortælle om alt det, naboen har gjort for at genere dig gennem årene, og hvilke følelser det har vakt i dig. Måske er det første gang du hører, at røgen fra din afbrænding af haveaffald forhindrer din nabo i at slappe af på terrassen efter en hård arbejdsdag. Du vil sikkert ikke være enig i hele naboens udlægning, men der skal være plads til, at I begge får lov at tale ud. Alt skal frem i lyset. Det kan være en sej omgang, men mægleren kan hjælpe med at lave spilleregler og sørge for, at de bliver overholdt.  

4. Finde hovedlinjerne

: Nu får i klarhed over, hvad det konkret er, I er uenige om, f. eks afbrænding af haveaffald.  Der vil sikkert være flere punkter, så tag de letteste først. Det giver fornemmelsen af, at tingene flytter sig.  
   
5. Find de underliggende interesser og behov: Dette er en afgørende fase.  I har fået en forståelse for hinanden og for, hvordan jeres handlinger påvirker den anden. Din nabo er ikke længere et umenneskeligt uhyre, men en person med både gode og dårlige sider. Den forståelse er vejen til holdbare løsninger.  

6. Brainstorm

: Nu skal alle forslag til løsninger på bordet. Der er ingen grund til at vælge den første den bedste. Ofte vil du opleve det som en befriende fase, hvor du oplever, at du og din nabo samarbejder i stedet for at modarbejde hinanden. 

7.  Konkrete aftaler

: Sidste punkt er at sikre, at I er helt enige om, hvilke regler der gælder for jeres naboskab i fremtiden. Det kan være en god idé at gøre det på skrift, så der ikke opstår tvivl.  Det er ikke sikkert, at I blev enige om alt, men glæden over at det lykkedes at løse en del af konflikten, vil formentlig få jer til at se positivt på også at få de sidste uoverensstemmelser i naboskabet ryddet af vejen.