Vinterklargøring i haven

Martin Christensen nogle gode råd til, hvordan de sidste arbejdstimer i haven bruges fornuftigt, inden vinterens komme.

(Foto: Roald Nørgaard)

Når først efterårets kulde er begyndt at ramme os, er vi ikke alle lige vilde med at lave havearbejde.

Her er nogle gode råd til, hvordan de sidste arbejdstimer i haven bruges fornuftigt, inden vinterens komme.

Første gode råd er en rengøring af plæneklipperen

Når foråret kommer, og græsset begynder at gro, finder vi alle plæneklipperen frem. Men til mange menneskers ærgrelse kommer de ud til en plæneklipper, der ikke vil starte!

Ofte skyldes det, at plæneklipperen har stået vinteren over uden et gennemsyn. Her er nogle tips til, hvordan man selv nemt og billigt vedligeholder sin maskine, så den holder i mange år:

  • For det første er det en god idé at tømme benzintanken. For hvis benzinen står vinteren over, risikerer man, at den rådner, og i værste fald vil motoren ikke starte, når den skal tages i brug igen næste forår.
  • Derudover er det en god idé, at man skifter olien. Et oliesugersæt kan købes for ca. 125 kr., og dertil følger også en dunk, som den resterende olie kan hældes over i.
  • Når plæneklipperen har kørt i nogen tid, kan den begynde at køre i skiftevis høje og lave omdrejninger. Ofte skyldes det, at luftfilteret trænger til at blive renset. Luftfilteret sidder under et lille låg, der nemt kan skrues af, og så er det bare at rengøre filteret i lidt sæbevand. Husk at rense med rent vand til sidst, og lad filteret tørre, inden det sættes under låg igen.
  • Hvis tændrøret trænger til en udskiftning, er dette også ganske enkelt at gøre. Et nyt tændrør kan købes for ca. 50 kr. Når du er nede for at købe et nyt tændrør, er det altid en god idé at tage det gamle med ned i butikken for at være sikker på, at du får præcis det tændrør, der passer til din maskine. Hvis man får fat i et forkert, kan man risikere at ødelægge motoren.

Gode råd om fliser

Trænger dine fliser til et nyt look? Eller overvejer du at købe nye? Så læs med her - for der er mange penge at spare.

Det er nemlig slet ikke nødvendigt at købe nye fliser. Du kan faktisk bare vende dem om!

Mange fliser er rigtig velegnet til dette, og bagsiden, der har ligget i jorden i en årrække, er faktisk bare blevet mere hærdet af jorden. Så ganske gratis kan du få fliser, der er så gode som nye.

  • Når du køber løgplanter, så vær tålmodig -  for de bliver ofte billigere, jo mere efteråret nærmer sig.
  • Hvorfor altid købe havemøbler om foråret, når de ofte er væsentlig billigere om efteråret.
  • Det er nemt at stiklingeformere fx. en sommerfuglebusk, hvis du ønsker en mere, eller din nabo vil have en magen til. Det gøres ved, at du klipper nogle unge skud af og klipper bladene midt over. Det gør man for at undgå, at der fordamper for meget vand fra bladoverfladen.
    Dernæst planter man de små stilke i en potte med jord, og sætter til sidst en plastikpose over potten for at beholde fugten inde i potten. Husk at give den godt med vand indimellem. Når planten har en tilpas størrelse kan den plantes ud, og efter et par år har man en smuk of stor sommerfuglebusk. Samme metode kan anvendes ved lavendel bunddække.