Tema Hvordan går det?

- Skal vi sidde på forreste række, spørger drengen de fire piger, der alle sender ham blikke, der nærmest råber 'nej!'.

Den store sal på Nyborg Gymnasium er fyldt med elever, der er badet i morgensol. Alligevel står forreste række gabende tom. De sidstankomne elever tager efter lidt diskussion med lærere turen op foran scenen.

(Foto: Martin Fält © dr)

Det er ikke en samling som normalt, for denne mandag er DR på besøg. Radioprogrammet Tværs på P3 er på Danmarksturné for at sætte fokus på unge og stress, og Nyborg er første stop på turen.

Tværs på tur

Sara Bovin og Tværs besøger Nyborg Gymnasium den 9. oktober, IBC Kolding den 10. oktober, TEC Frederiksberg den 11. oktober og Techcollege Aalborg den 12. oktober.

Mens eleverne i den propfyldte sal hvisker om weekendens udskejelser, tager rektor Henrik Vestergaard Stokholm turen mod scenen.

Han ligner en mand, der kunne sidde for bordenden af et bestyrelsesmøde i en af Danmarks største virksomheder. Både tøjet og de lyse lokker sidder upåklageligt og smilet ligeså. Da han tager mikrofonen, bliver der fuldstændigt stille.

- Jagten efter det perfekte skaber stress og mistrivsel. Det er bullshit, og det findes ikke, siger Henrik Vestergaard Stokholm, der ikke står oppe på scenen, men nede foran - i øjenhøjde med eleverne.

(Foto: Martin Fält © dr)

Stress i gymnasiet

En undersøgelse fra Aarhus Universitet fra tidligere i år viser, at 55 procent af eleverne i 2. g på de to gymnasier, der er undersøgt, ligger helt i toppen af stressskalaen.

De ligger så højt på skalaen, at det svarer til niveauet hos de 20 procent mest stressede fra resten af befolkningen. Flere undersøgelser peger på, at omkring en fjerdedel af danske børn og unge ofte føler stress.

I en undersøgelse fra 2014 følte 39 procent af 70.546 adspurgte elever i danske gymnasie- og HF-uddannelser sig stressede hver uge.

Generaler i eget liv

Henrik Vestergaard Stokholm har kun været rektor på Nyborg Gymnasium i omkring et år. Alligevel har han allerede taget kampen op mod de store problemer med stress, som flere undersøgelser peger på. Omkring hver fjerde ung i Danmark føler ofte stress.

Et problem, der bliver tydeligt, da vært på Tværs, Sara Bovin, spørger, hvor mange af eleverne, der selv har følt stress, har svært ved at sove eller koncentrere sig. Store dele af eleverne smider både de grønne, gule og røde sedler i vejret, som de har fået udleveret, som tegn på, at de har følt alle tre.

- Jeg tænker shit. Det gør jeg. Og jeg tænker æv, for det bekræfter, at den tendens, jeg kan læse i undersøgelserne, også findes her på skolen, fortæller Henrik Vestergaard Stokholm efterfølgende på sit store kontor, der også peger mere i retning af topdirektør end gymnasierektor.

(Foto: Martin Fält © dr)

Problemstillingen kommer dog ikke som en stor overraskelse for rektoren, der brugte store dele af sin første dimissionstale på at tale om forventningspresset på eleverne, der bliver kaldt for 'generation fremdrift' og 'generation fejlfri'.

- Der er enormt stort fokus på at fremstå perfekt, få høje karakterer og at have en klar karriere- og projektplan for resten af tilværelsen. Men disse krav skaber både stress, manglende selvtillid og mistrivsel hos de unge. I har glemt, at I ikke er fodsoldater, men generaler i eget liv, sagde han i talen til de nye studenter før sommerferien.

Arbejdsmarkedet vil have 12-taller

Ligesom i Tværs i radioen får vært Sara Bovin også selskab af en rådgiver og en case på scenen i Nyborg. Jonas på 21 år har oplevet stress på egen krop. Han indså først, at han havde stress, da det udviklede sig til en depression i løbet af gymnasietiden.

- Tre uger inden jeg blev student, blev jeg smidt ud af gymnasiet, fortæller Jonas, mens der går et stort suk igennem salen.

(Foto: Martin Fält © dr)

Sofie er rådgiver i Headspace, der hjælper unge med både store og små problemer. Hun har også selv været hårdt ramt af stress.

- Flere af jer ville have været sygemeldt, hvis I var på en arbejdsplads, siger hun fra scenen.

Hvor der har været helt stille blandt eleverne, mens Jonas og Sofie fortæller, hvilke konsekvenser det kan have at være stresset, bryder mumlen ud, da snakken går på karakterer.

- Karakterer er skide ligegyldige, siger Sofie, hvilket får mange af eleverne til at vende sig mod sidemanden og ryste lidt på hovedet.

(Foto: Martin Fält © dr)

Forklaringen kommer, da Sara Bovin giver ordet til eleverne. Det første stykke tid er der ingen, som tør række hånden op og få en mikrofon stukket i den. Men så tager en ung mand mod til sig.

Hvordan går det?

Hvordan går det?

Næsten hver fjerde ung føler sig presset og stresset, men få taler om det.

DR giver ordet til unge for at få de ærlige svar på spørgsmålet: ’Hvordan går det?’

Del din historie på hvordangaardet@dr.dk og #hvordangaardet.

- I siger, at karakterer er ligegyldige. Men arbejdsmarkedet vil jo have 12-taller, siger han til sporadiske klapsalver fra salen.

Og Henrik Vestergaard Stokholm kan kun give sin elev ret.

- Eleverne mumler i salen, at 'det kan I sagtens sige. Det er ikke jer, der står i det. Det er vores vilkår og adgangskrav til videregående uddannelser', siger han og uddyber:

- Det er ubarmhjertigt, og det er dumt. Jeg vil kæmpe for at ændre det, og det vil mange andre også. Vi vil ændre de her optagelseskrav.

Ung bestyrelse

I dag er det dog ikke rektoren, der skal forsøge at ændre presset på de unge. Det skal de selv. Mens resten af eleverne skal tilbage til klasselokalerne for at blive klogere på doriske søjler og det periodiske system, skal 11 elever løse problemet med stress.

Den store sal bliver skiftet ud med et mødelokale, der med sine hvide vægge, sorte stole og store fladskærm kunne ligge i stort set alle danske virksomheder.

Og som de fem unge mænd og seks unge kvinder sidder der med deres skjorter i blå, grå og sorte nuancer, ligner de da også mere ansatte på overenskomst end elever.

(Foto: Martin Fält © dr)

Grønne nuancer i det ellers blonde hår, en lyserød sweatshirt under en sort jakke og solbriller i de mørke krøller afslører dog, at ingen ved bordet er mere end 20 år.

Nogle af dem går på den klassiske almene studenteksamen (STX), andre går på HHX, der er den merkantile studentereksamen, nogle tager HF, og så går to af dem i skolens 10. klasse.

Løsningen på stress

De har dog alle det tilfælles, at de enten har oplevet stress i familien eller på egen krop.

- Min mor er altid helt smadret, når hun kommer hjem fra arbejde, og jeg har også sagt til min far, at han skal passe på, fortæller Jeppe, der går i 2.g på HHX, da det bliver hans tur.

20-årige Jacob læser HF, men har før været i lære som kok, hvor han selv mærkede, hvad stress kan gøre ved én.

- På et tidspunkt kunne jeg ikke engang huske, hvordan man laver en beurre manier. Det er altså bare at blande mel og smør, siger Jacob, der arbejder mellem 20 og 30 timer ved siden af studiet for at få det til at hænge sammen.

(Foto: Martin Fält © dr)

De 11 elever skal sammen lave et forslag til, hvordan gymnasietiden kan blive mindre stressende.

Line Nordbo fra DR, der har været med til at stable projektet på benene, hjælper med at holde styr på processen. Elevernes forslag skal de næste dage nemlig gives videre til relevante politikere i P3-programmet Stegger & Toft.

Mere i SU, færre lektier

Første opgave for eleverne er at skrive på post-its, hvad de selv kan gøre, og hvad andre kan gøre for, at gymnasiet bliver mindre stressende.

Mens nogle af eleverne har svært ved at få kuglepennen i gang, er der andre, som hiver post-it efter post-it af blokken.

Første elev, der skal fortælle de andre i lokalet om sine forslag, er Lucas på 16 år, der går i 10. klasse.

- Jeg har haft problemer med min vægt og har det stadig. Jeg har skrevet, at jeg skal have min krop og mit sind med. Jeg har også skrevet, at jeg skal have tid for mig selv, og jeg skal tale venner og familie for at finde løsninger, siger han, som var det ingenting og sætter sedlerne op på en planche.

Én efter én følger eleverne efter. På sedlerne står der alt fra 'slap af, nyd livet' og 'lav afleveringer i god tid' til 'mere i SU' og færre lektier. Planchen er ikke længere hvid, men blå, grøn, lyserød og orange og fyldt med idéer.

(Foto: Martin Fält © Dr)

Igen kunne man forveksle workshoppen med et bestyrelsesmøde. Eleverne diskuterer hinandens forslag med knivskarpe argumenter, de bruger statistikker og nævner alt fra arbejdsmiljølovgivning og PISA-undersøgelser. Så bliver de sendt ud i tre grupper.

Tung luft

De mange ideer skal snævres ind til mere håndfaste forslag, der kan gives videre til beslutningstagerne.

Badir, Sarah, Jacob og Monique går nedenunder og sætter en planche op på en glasdør. Øverst på planchen skriver de, 'Kvalitet frem for Kvantitet.' De vil have færre afleveringer. Ikke fordi, de vil dovne den, men fordi de vil lave bedre opgaver, hvor lærerne også har tid til at give mere feedback.

- Hvorfor er det egentlig, vi får karakterer? spørger Sarah, der læser STX, de andre.

(Foto: Martin Fält © Dr)

Jacob svarer, at det vel er for lærerne, ledelsen og ministeriets skyld.

Grupperne mødes i lokalet igen, hvor der diskuteres videre over frokosten. Da bordet er ryddet, lægger Badir, Sarah, Jacob og Monique ud med at præsentere deres forslag.

Luften i lokalet bliver tungere og tungere i takt med gruppernes præsentationer. Mens halvdelen af eleverne diskuterer på fuld smadder, begynder resten at hive telefonerne frem, skrive sedler til hinanden, balancere ting på hovedet og sætte post-it-sedlerne i ansigtet.

- Lad os lige forsøge at holde fokus her de sidste stykke tid, siger Line Nordbo fra DR, hvilket dog kun hjælper et par minutter.

(Foto: Martin Fält © Dr)

Fra ideer til forslag

En af gruppernes forslag går på, at der skal være et maksimum for, hvor meget tid, de må bruge på skolearbejdet. Mens en arbejdsuge på arbejdsmarkedet som oftest er på 37 timer, så varierer skoleugen meget.

Det er dog meget sjældent, der bliver brugt mindre tid end 37 timer i skolen på lektier, afleveringer og eksaminer, siger eleverne.

- Hvorfor skal vi behandles anderledes end de voksne? spørger Sarah og modtager anerkendende nik fra de andre elever.

Listen med forslag vokser så meget, at der må hentes en ny planche.

Da klokken slår 14 rejser flere af eleverne sig op og pakker tasken. De mangler stadig et modul med matematik. Først skal de dog lige udfylde en formular, så de ikke får fravær for dagens arbejde.

Nyborg Gymnasiums forslag

  • 1. Fastsættelse af maksimal studieuge
    • Vi skal maks. have 30-35 timer om ugen til både moduler, afleveringer og lektier.
    • Hvorfor? Fordi mere fritid giver bedre trivsel. Vi er mennesker og ikke robotter.
  • 2. Elevudviklingssamtaler – 3 gange om året
    • Hvorfor? Det er her, man kan sikre, at elever ikke ryger ud over kanten hverken mentalt eller fagligt.
    • Der skal dog sikres mere kompetente og flere studievejledere til denne opgave.
  • 3. Kvalitet frem for kvantitet
    • Hvorfor? Færre afleveringer, men grundigere. Underviserne skal hjælpe eleverne, så de lærer af processen. Der skal laves feedback på afleveringerne frem for karakterer, da netop karaktererne stresser. Dog er det okay at få års- og eksamenskarakterer – ligesom på HF.

Hør podcast

  1. Tværs på P3

    Tværs er podcasten, der går helt tæt på den personlige historie.