BILLEDER Dronning Elizabeth besøger ofre for dødelig brand

Mindst 30 mennesker døde onsdag i en brand i et højhus i London. I dag besøgte den britiske dronning Elisabeth brandfolk, sundhedspersonale og beboere, som nåede ud.

Den britiske dronning Elisabeth og prins William besøgte i dag personer, som er blevet berørt den brand, som onsdag ramte højhuset Grenfell Tower i London.

Dronning Elisabeth besøgte en sportshal. Her hilste hun på mange af de beboere, som nåede ud af det brændende højhus.

Dronning Elisabeth mødte også betjente og brandmænd, der slukkede branden og bagefter undersøgte højhuset.

200 brandfolk bekæmpede flammerne

Cirka 200 brandfolk og 44 brandbiler kæmpede onsdag med at få branden under kontrol.

Det oplyste Londons brandvæsen på Twitter.

Myndighederne ved endnu ikke, hvorfor branden begyndte.

  • Print