Bakterier trives i havets dybeste grav

Danske forskere står i spidsen for projekt, der finder masser af bakterie-liv på bunden af den dybeste grav i havet.

 

Forskere fra to danske universiteter har været med til at finde liv på bunden af den dybeste grav i havet, Marianergraven.

Marianergraven ligger i den vestlige del af Stillehavet mellem Asien og Australien.

Graven er med sine 10.911 meters dybde den dybeste i havet.

Den er cirka 2000 km lang og 70 kilometer bred i gennemsnit.

Forskningen vækker opsigt

Før har man troet, at bunden af de dybeste grave i havet var for kolde, mørke og under for stort tryk til, at liv var muligt.

Det overraskende er, at bakterier ikke blot kan overleve trykket på 11 kilometers dybde.

De stor-trives, skriver Videnskab.dk

Graven er fyldt med mad

- Der foregår langt mere, end man kunne forvente.

Det siger hovedmanden bag forskningen, professor Ronnie Glud fra Syddansk Universitet.

- Det er, fordi gravene indeholder masser af mad i form af organisk materiale, som bakterierne kan leve af.

Der er gang i den på dybt vand

- Opdagelsen er en vigtig brik til at forstå, hvor alt det organiske materiale fra døde fisk og alger forsvinder hen.

- 50 procent af havbunden kalder vi for dybhavs-sletten. Den ligger under fire til seks kilometer vand.

- Der er ikke meget bakterie-aktivitet. Men de steder hvor hav-dybden er endnu større, stiger bakterie-aktiviteten igen, fortæller Ronnie Glud.

Robot blev sænket 11 kilometer i havet

Glud har samarbejdet med videnskabsmænd fra Storbritannien, Japan, Tyskland og Københavns Universitet.

De har bygget en særlig robot, som de kan sænke de næsten 11 kilometer ned på bunden.

- Vores hoved-formål er at forstå Jordens kulstof-kredsløb, og hvor meget CO2 havet fikserer.

- Det bestemmer i sidste ende, hvor meget ilt der er på Jorden.

Algerne holder kredsløbet i gang

- Når alger optager CO2 og senere hen ryger til bunds, er det vigtigt at fastslå, hvad der sker med algerne, siger Ronnie Glud til Videnskab.dk.

- Her viser vores resultater fra Marianergraven, at der findes bakterier, der får ernæring fra de døde alger.

- Algerne og det andet organiske materiale, der falder ned i de dybe grave, holder gang i kulstofkredsløbet.

Det er unikke bakterier

Nu vil forskerne se nærmere på, hvad det er for type bakterier, og hvordan de adskiller sig fra kendte bakterie-typer.

- Det er helt unikke, special-tilpassede bakterier. Vi har nu sat gang i et projekt, der skal vise, hvordan bakterierne kan overleve under det enorme tryk, siger Ronnie Glud.

Ubåd nåede bunden

De foreløbige resultaterne er blevet offentliggjort i det internationale tidsskrift Nature Geoscience.

Sidste forår nåede film-instruktøren James Cameron ned til bunden af Marianergraven med sin egen ubåd.

Han var blot den anden person i verden, der har været nede på bunden.

 

  • Print