Piger får stadig højere karakterer end drenge i folkeskolen

I folkeskolen får pigerne i gennemsnit højere karakterer end drengene. Og forskellen vokser, viser ny analyse.

I folkeskolen skal alle elever til afgangs-prøver i dansk og matematik, når de er færdige med 9. klasse.

Til disse prøver får pigerne i gennemsnit højere karakterer end drengene.

Det skriver Politiken, som har tallene fra Danmarks Statistik.

Forskellen vokser

I 2008 var pigerne i gennemsnit 0,5 karakter-point bedre end drengene. I 2016 var forskellen steget til 0,85 karakter-point.

I gennemsnit får pigerne karakteren 7,5 i dansk og matematik, mens drengene i gennemsnit får 6,65.

Det viser en analyse fra Den Sociale Kapitalfond, som arbejder for flere job til udsatte borgere.

Danske drenge er ikke blevet dummere

Kristian Jakobsen er analysechef i Den Sociale Kapitalfond. Han mener ikke, at der er grund til at tro, at drengene er blevet dummere.

Men han mener, det er et problem, hvis folkeskolen får drengene til at sakke bagud.

- Mindst hver femte unge mand står uden ungdomsuddannelse som 25-årig. Måske bliver det grundlagt allerede her, siger Kristian Jakobsen.

/ritzau/

Det danske karaktersystem

  • 12: Den fremragende præstation.
  • 10: Den fortrinlige præstation.
  • 7: Den gode præstation.
  • 4: Den jævne præstation.
  • 02: Den tiltrækkelige præstation.
  • ---------------------------------------
  • 00: Den utilstrækkelige præstation.
  • -3: Den ringe præstation.

  • Print