Københavns Zoo får nye næsehorn

Et næsehorn i Københavns Zoo har gjort begge sine hunner gravide. Den første unges ventes inden for få dage.

I den kommende tid får Københavns Zoo to nye næsehornskalve.

Der lever nemlig to hun-næsehorn i Københavns Zoo, og de er begge gravide.

Den ene hun ventes at fødes i en af de nærmeste dage, mens den anden hun skal føde i starten af 2018.

Tidligere næsehorn producerede ingen unger

Københavns Zoo er lettet over, at der kommer to næsehornskalve. For et par år siden var der nemlig problemer med at få produceret nye kalve.

Det tidligere han-næsehorn blev sendt til Ungarn, fordi han ikke producerede nogle kalve med sin hun.

I stedet kom der et nyt han-næsehorn i 2012, og i 2015 blev der født en næsehornskalv.

Det hvide næsehorn er en truet dyreart

Bengt Holst er videnskabelig direktør i Zoologisk Have. Han er glad for, at det er lykkedes hannen at gøre begge hunner gravide.

- Ser man på, hvordan det foregår ude i naturen, så er det sådan, at en han ofte har adgang til flere hunner. Det er der også tale om her, siger han.

Hannen tilhører den art, der kaldes det hvide næsehorn. Det er en truet dyreart, og derfor bliver det mere og mere værdifuldt, at der bliver født kalve i Københavns Zoo.

/ritzau/

  • Print