Tema Afstemning i Catalonien 19 artikler

Korrespondent: Spanien vil fjerne Cataloniens selvstyre

Den catalonske præsident har ikke fortalt, om Catalonien er et uafhængigt land. Derfor vil Spanien lørdag sætte Cataloniens selvstyre ud af kraft.

Den 1. oktober stemte et flertal i Catalonien ja til uafhængihed fra Spanien, selvom den spanske højesteret havde sagt, at afstemningen var ulovlig.

Derfor underskrev den catalanske præsident, Carles Puigdemon, i sidste uge en uafhængigheds-erklæring. Men han sagde, at den først ville gælde om et par uger, for han først ville forhandle med Spanien.

Spanien ville derfor have Carles Puigdemon til at svare på, om Catalonien er et selvstændigt land eller ej. Det skulle han svare på senest torsdag.

Spaniel vil afskaffe selvstyre på lørdag

Men Carles Puigdemon opfordrede Spanien til dialog. Han ville ikke svare på, om Catalonien er et selvstændigt land.

Derfor vil Spaniens premierminister på lørdag aktivere den såkaldte artikel 155.

Det betyder, at Cataloniens selvstyre sættes ud af kraft. Det siger Anna Gaarslev, som er DR’s Europa-korrespondent.

Senatet skal stemme om artikel 155

Anna Gaarslev siger også, at Senatet skal stemme for at aktivere artikel 155 på lørdag.

- Den spanske premierministers parti, Partido Popular, har absolut flertal i Senatet, så det burde ikke være noget problem, siger hun.

Anne Gaarslev siger, at Spanien kunne have aktiveret artikel 155 i dag. Men Spanien håber nok på, at Carles Puigdemon ombestemmer sig, siger hun.

  • Print