Magasin vil skabe interesse for litteratur ved at ligne Se og Hør

Det nye danske litteratur-magasin ’Texas Longhorn’ vil blandt andet indeholde digte, noveller og masser af farvestrålende billeder.

Torsdag udkommer et nyt magasin om litteratur. Magasinet ligner et Se og Hør-blad med mange store billeder og kraftige farver.

Magasinet indeholder dog ikke historier om de rige og kendte, men i stedet digte, noveller og andre litterære tekster.

Teksterne er skrevet af kendte forfattere, som for eksempel Josefine Klougart, men nye forfattere skriver også til magasinet.

Magasinet ’Texas Longhorn’
  • Magasinet er på 128 sider
  • Det udkommer først som trykt magasin og kan fra næste uge læses på nettet.
  • Magasinet er gratis

Magasinet skal skabe interesse for litteratur

Jakob Sandvad er en af dem, der står bag magasinet.

Han fortæller, at formålet med magasinet blandt andet er at vise, at litteratur ikke er noget kedeligt noget, som kun foregår i dansk-timerne.

- Begejstring, glæde og farver skal ind i litteraturen, og det udtrykker vi layout-mæssigt. Alle synes jo, at den her slags layout er flot, om de vil indrømme det eller ej, siger Jakob Sandvad.

- Se og Hørs læsere skal også gide læse med, siger han.

  • Print