Unge nydanskere går oftere på museum

Museerne i Danmark har på fire år fået flere gæster fra en bestemt målgruppe: Unge med indvandrerbaggrund.

Museerne i Danmark har på fire år fået flere gæster fra en bestemt målgruppe: Unge med indvandrerbaggrund.

Siden 2010 er danske unge begyndt at komme mere på museer, skriver avisen Politiken.

Og den største stigning i antallet af museums-gæster er blandt unge med indvandrerbaggrund. De går nemlig mere på museum i dag, end de tidligere har gjort.

Unge nydanskere er interessante

Undersøgelsen er lavet blandt unge i alderen 13 til 23 år, og en af forskerne bag er professor Kirsten Drotner.

- Vi taler så meget om, at det kan være svært at få unge til at lægge deres iPads og smartphones fra sig og interessere sig for museer, siger hun.

- Så det er interessant, at der er flere unge, der går på museum, og endnu mere interessant, at vi især ser en stigning blandt unge med indvandrerbaggrund.

De unge keder dig mindre og lærer mere

Undersøgelsen viser, at unge med indvandrerbaggrund keder sig mindre og har det sjovere på museer end før.

De unge føler også, at de lærer mere om forskellige emner ved at gå på museum.

- Undersøgelsen gør op med fordommen om utilpassede unge indvandrere, der gemmer sig bag hættetrøjer, når de er på museum, siger Kirsten Drotner.

  • Print