VIDEO Batman-logo på rådhuset i Los Angeles

Torsdag aften lokal tid blev det kendte Batman-logo vist på rådhuset i Los Angeles. Det skete for at hylde den amerikanske skuespiller Adam West, som døde i sidste uge.

Sidste fredag døde den amerikanske skuespiller Adam West. Han blev 88 år.

Adam West er bedst kendt for at have spillet Batman i en tv-serie fra 1960’erne.

For at hylde Adam West blev rådhuset i filmbyen Los Angeles torsdag aften lyst op af det kendte Batman-logo.

Los Angeles skulle ligne Gotham City

Tv-serien Batman foregik i fantasi-byen Gotham City.

Når Batman-logoet blev vist på en bygning, var det et signal til Batman om, at han skulle komme for at hjælpe med at bekæmpe skurke fra byens underverden.

Los Angeles’ borgmester, Eric Garcetti, opfordrede borgerne i byen til at være med til at hylde Adam West, inden logoet blev vist på rådhuset torsdag aften, skriver ABC News.

Ovenfor kan du ser en video, hvor Batman-logoet ses på rådhuset i Los Angeles.

Adam West

  • Adam West er bedst kendt for at have spillet Batman i en tv-serie fra 1960’erne.
  • Adam West har også medvirket i den animerede tv-serie Family Guy.
  • I tv-serien Family Guy lægger han stemme til Quahogs borgmester, der sjovt nok også hedder Adam West.
  • Skaberne af serien Family Guy vil nu lave en særlig udgave af serien for at hylde skuespilleren.
  • Adam West døde sidste fredag af leukæmi. Han blev 88 år.

  • Print