Næsten alle danskere ejer en smartphone

Det er ti år siden, at den første smartphone blev solgt. I dag ejer 88 procent af danskerne en smartphone.

I dag er det 10 år siden, at den første smartphone blev solgt.

Det skete i USA, og et år efter blev det også muligt for danskerne at købe smartphones.

I dag har rigtig mange danskere en smartphone – faktisk 88,6 procent af befolkningen.

Flere over 50 år får smartphones

Folk, der ejer en smartphone, bruger mest telefonen til sociale medier.

I gennemsnit bruger de 26 minutter om dagen på sociale medier, viser tal fra i år og sidste år.

Folk over 50 år er den aldersgruppe, hvor der kommer flest nye ejere af smartphones.

Forsker: Vi kan ikke leve uden smartphones

Søren Schultz Hansen er erhvervsforsker ved CBS. Han siger, at folk er blevet afhængige af smartphones.

- Vi kan ikke leve uden. Den gør det meget let for eksempel at købe billetter, finde adresser og komme i kontakt med hinanden, siger Søren Schultz Hansen.

Smartphonen kan dog også stresse os, siger han. Derfor kan det være en god idé at lave regler for, hvornår man tjekker mails og andet på smartphonen.

I videoen ovenfor kan du høre, hvordan forskellige danskere bruger deres smartphone.

Smartphones

  • Den første smartphone blev solgt for ti år siden i USA. Det var en iPhone 2G.
  • Modellen nåede ikke at komme på markedet i Danmark, men i 2008 kunne danskerne både købe iPhone 3G og smartphones med styresystemet Android.
  • De sidste seks år har flere og flere danskere fået en smartphone. I 2011 ejede 40 procent af danskerne en smartphone. I år er tallet 88,6 procent.
  • Det viser den nyeste undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet.

  • Print