Sverige er også ramt af vinteren

Det er ikke kun i Danmark, at vinteren giver kulde og sne. I Sverige er der store trafikale problemer efter masser af snevejr.

I Danmark er store dele af landet blevet ramt af snevejr de seneste dage.

Men også i Sverige er vinteren for alvor kommet, og her giver sneen foreløbig meget større problemer end i Danmark.

Flere ulykker

Onsdag formiddag måtte man for eksempel lukke for trafikken til og fra Arlanda Lufthavn ved Stockholm.

I løbet af onsdagen blev alle busruter i Stockholm stoppet. Flere motorveje er også svære at køre på for bilerne på grund af sneen.

- Vi har set mange glatføreulykker, hvor biler og busser og lastbiler er skredet i grøften eller ind i autoværn.

Det siger Pia Glenvik. Hun er vagthavende ved politiet i Stockholm.

Der er mere sne på vej

Udover den svenske hovedstad er flere byer i den østlige del af Sverige ramt af det kolde vintervejr. Det giver også problemer på øerne Gotland og Öland.

Det ser ud til, at vejret ikke bliver meget bedre de kommende dage.

De seneste vejrudsigter viser, at der kan falde op til 20 centimer sne i flere dele af Sverige.

/ritzau/TT

  • Print