VIDEO Se fem steder, hvor man engang måtte ryge

Rygeloven blev indført for ti år siden. Tidligere var det naturligt at ryge steder, hvor det ville være helt utænkeligt at ryge i dag.

Tirsdag var det ti år siden, at rygeloven blev indført i Danmark.

Rygeloven forbyder rygning på arbejdspladser, restauranter over 40 kvadratmeter og på skoler og i institutioner for unge under 16 år.

På hospitaler må patienter og ansatte kun ryge i enkelte rygeområder, og nogle steder må de helt forlade hospitalets område for at ryge.

Rygeloven har ændret vores holdning til røg

Rygeloven har ændret danskernes holdning til, hvor det er okay at ryge.

Nina Ciotta er pensioneret sygeplejerske. Hun siger, at det tidligere var helt naturligt at ryge på hospitaler.

- Jeg har gået stuegang med en læge, som gik med sin cigar omme på ryggen, siger hun.

Ovenfor kan du se en video med fem steder, hvor man engang måtte ryge.

Nedenfor kan du se en video, hvor danskere fortæller om tiden før og efter rygeloven.

  • Print