Fem søde sager fra Mette Blomsterberg, børnene næsten selv kan lave

Konditor Mette Blomsterberg har flere gange haft sine døtre med i køkkenet i sine programmer. Her får du fem opskrifter på søde sager, du kan lave med børnene i vinterferien.

Det er så hyggeligt at have børnene med i køkkenet, og hvorfor ikke bruge vinterferien på at lave søde sager sammen? Konditor Mette Blomsterberg havde tit døtrene Laura og Maja med i køkkenet i programmet 'Det søde liv', hvor de hjalp med at bage og kokkerere.

Klik play i videoen i toppen af artiklen og se, hvordan Maja og Laura hjælper Mette Blomsterberg med at bage dejen til kanelsneglene.

Vi har her samlet fem opskrifter, som børnene kan være med til at lave. Eller måske kan de prøve at lave dem helt selv?

LÆS OGSÅ Gode råd til at tage børnene med i køkkenet i efterårsferien

1. Luftige marengs

Mette Blomsterberg og pigerne laver i denne opskrift både røde, blå og hvide marengs. Hvis det skal være lidt nemmere, kan I bare nøjes med at lave en af varianterne.

2. Klassiske havregrynskugler

Nogle husker måske, at Frank i tv-serien 'Klovn' ikke var vild med børne-trillede havregrynskugler. Men hvis bare det er ens børns egne fingre, der har trillet, er de måske nemmere at spise. Børnene er i hvert fald vilde med at være med til at lave disse klassiske havregrynskugler rullet i kokos.

3. En klassisk brunsviger

Luftig gærdej med smør og brun sukker på toppen er en fantastisk kombination. I denne opskrift på brunsviger skal en voksen måske være med til at lave gærdejen og den varme sukkerblanding.

4. Chokoladedyp - en hurtig fondue

Smeltet chokolade og frisk frugt. Den her dessert eller chokoladefondue er så nem at lave, og både børn og voksne vil elske den.

5. Krydrede kanelsnegle

Kanel, kardemomme og ingefær er med til at give dejen til disse kanelsnegle et ekstra tvist. Se i videoen i toppen af artiklen, hvordan børnene kan være med til at lave dejen til kanelsneglene.

Del: