Smuk version af en klassisk æbletrifli med creme fraiche, vanilje og mandel crumble. (©DR)

Æbletrifli med belle boskoop, sød creme fraiche, vanilje og mandelcrumble

Smuk og smagfuld æbletrifli som Adam Aamann lavede i Madmagasinet, hvor der var fokus på smag og neurogastronomi. Server desserten som den søde afslutning til en flot gæstemiddag.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 6 pers.

Kok og program

Ingredienser

Æblepure

  • 1 kg belle boskoop æbler

Mandel crumble

  • 50 g mandelmel
  • 50 g hvedemel
  • 50 g sukker
  • 50 g blødt smør
  • 1 tsk. fint salt

Vaniljecreme

  • 4 dl creme fraiche 38%
  • 1 stang god vanilje
  • 0,5 dl citronsaft
  • 50 g honning

Anretning

  • 1 stk. belle boskoop æble
  • lidt citronsaft
  • evt. frisk mynte eller citronmelisse

Fremgangsmåde

  1. Æblepure:
    Æbler skylles og skæres i kvarte. Kærnehus skæres fra. Ligges på bageplade med bagepapir og bages ved 150 gr, i 20 min. Skallen fjernes og kødet blendes helt fint og køles ned. Kan kommes på sprøjtepose til anretning. 
  2. Mandelcrumble:
    Alle ingredienser røres sammen til en glat dej. Rulles ud i ca. 1 cm tykkelse og bages i ovn ved 150 gr. i ca. 30 min til den er sprød. Crumblen køles ned. Hak crumblen groft. 
  3. Vaniljecreme:
    Alle ingredienser piskes til det er fast og kan kommes på sprøjtepose til anretning
  4. Anretning:
    Skær belle boskoop i små skarpe tern ( ca. ½ x ½ cm ) og vend dem i citronjuice, så de ikke bliver brune. 
  5. Spred crumble i bunden af en kold tallerken. Placer pure og vaniljecreme rundt på tallerken, så man får begge ting i hver bid. Drys de friske æbletern oven på de andre elementer. Pynt evt. med mynte eller citronmelisse.