Juliane bagte denne smukke Bærsymfonibombe som hendes første mesterværk. (©DR)

Bærsymfonibombe

I første program af Den store Bagedyst 2016 skulle deltagerne som mestervæk lave lagkager med frugt. Juliane bagte denne 'Bærsymfonibombe' med friske bær, red velvet bunde, cremecheese creme og hvid chokoalde creme.

Tilberedningstid: 3 timer, 30 min. Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Red velvet bunde

  • 300 g smør
  • 700 g sukker
  • 2 spsk. vaniljesukker
  • 4 stk. æg
  • 700 g hvedemel
  • 2 tsk. salt
  • 2 tsk. natron
  • 4 tsk. kakao
  • 5 dl kærnemælk
  • 4 tsk. hvidvinseddike
  • 3 stk. bøtter rød frugtfarve

Cremecheese creme

  • 150 g blødt smør
  • 225 g flormelis
  • 300 g naturel flødeost

Hvid chokolade creme

  • 200 g hvid chokolade
  • 4 dl piskefløde
  • 200 g frosne jordbær
  • 200 g friske jordbær
  • 1 tsk. vaniljesukker

Sammenlægning og pynt

  • 600 g friske hindbær
  • 600 g flødeost naturel
  • 400 g mørke chokoladeknaspper
  • 4 spsk. flormelis
  • 300 g optøet bærsymfoni blanding

Fremgangsmåde

  1. Red velvet bunde:
    Pisk smør, sukker og vaniljesukker skummende (ca. 10 min). Tilsæt 1 æg af gangen og pisk godt imellem hver. Bland mel, salt, natron og kakao i en skål.Bland kernemælk, eddike og frugtfarve i en skål. Hæld skiftevis mælkeblanding og melblanding i sukkermassen. Fordel dejen i 3 små forme (evt. springform 24 cm). Bag ved 180 grader til bundene giver efter ved et let tryk. 
  2. Cremecheese creme:
    Alle ingredienser blandes og piskes til en fast creme.
  3. Hvid chokolade creme:
    Kom de frosne jordbær i en gryde med lidt vand og lade bærrene koge helt ud. Sigt overskudende væske fra og tilsæt vaniljesukker mens bærrene blendes.  
  4. Smelt chokoladen over vandbad og lad den køle. 
  5. Pisk fløden stiv. Bland flødeskum og jordbær forsigtigt. Tag en spsk. jordbærskum og bland det i chokoladen, meget forsigtigt. Fortsæt processen indtil alt jordbærskum og chokolade en blandet, stop så snart alt er blandet. Skær de friske jordbær i små tern og gem til pynt.
  6. Sammenlægning:
    Brug en 21 cm kagering/springform med kageplast indeni til opbygning af kagen. Udstik 3 stk. bunde med kageringen. Læg en bund nederst. Læg et ca. 1½ cm cremecheese creme lag ovenpå. Drys med optøet bærsymfoni. Læg den anden bund på. Kom nu et ca. 1½ cm hvid chokolade creme lag ovenpå og drys med de friske jordbær i tern. Læg den sidste bund på, og stil kagen i fryseren i ca. 1 time. 
  7. Temperer chokoladeknapperne. Kom den smeltede chokolade på i et kræmmerhus, engangssprøjte pose eller hvad du foretrækker. Lav 8 ens chokolade snirkler til pynt oven på kagen. 
  8. Befri den afkølede kage fra formen. 
  9. Bland flormelis og philadelphia. Smør kage op med flødeost blandingen i et jævnt lag over hele kagen. Påsæt hindbærrene i lige rækker hele vejen rund om kagen. Påsæt chokoladesnirklerne i en ring på toppen af kagen og server!


Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2016 - udsendelse 1