Bæverfilet i smagfuld sauce med masser af grøntsager fra Nak & Æd. (©DR)

Bæver i østerssauce med knasende grøntsager

I Canada skød Jørgen og Nikolaj en bæver, og det blev bl.a. til denne lækre ret med bæver i østerssauce, serveret med knasende, sprøde grøntsager. Har du lyst til at prøve noget anderledes, får du opskriften her!

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 600 g bæverfilet
  • lidt olie
  • 2 dl østerssauce
  • 4 spsk. soja
  • 2 fed hvidløg
  • 2 cm ingefær
  • 1 stk. løg
  • 2 stk. grønne peberfrugter
  • 2 stk. gulerødder
  • 10 stk. små tomater

Fremgangsmåde

  1. Fjern sener og fedt fra bæverryggen, og skær den i mindre stykker. Kom en stor pande på bålet og tilsæt olie. Varm godt op. Steg kødet herpå, og lad det brune godt af over det hele.
  2. Tilsæt østerssauce og soja på panden og lad det karamellisere let. Tilsæt nu koldt vand, så det lige dækker kødet. Snit hvidløg helt fint og kom ved sammen med fintrevet frisk ingefær. Lad det simre sammen så sovsen bliver tyk. 
  3. Pil og snit løget i grove stykker. Skær peberfrugter i mindre stykker, og skræl og snit gulerødder i tynde skiver. 
  4. Tilsæt først gulerødder til kødet og lad det simre med i nogle minutter. Drys så tomater, løg og peberfrugt over, og lad det hele varme godt sammen. Sving sammen og server.