Bagt helleflynder er fantastisk nemt at lave, fordi det passer sig selv i ovnen. Foto: DR (©DR)

Bagt helleflynder med skalotteløg, citron og persille

Helleflynder er en lækker fisk, som er nem at arbejde med. Men denne opskrift fra kok Adam Aamann fra 'Madmagasinet' kan du lave den dejligste bagte helleflynderlynhurtigt. En lækker og sund aftensmad.

Tilberedningstid: 20 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 600-800 g helleflynder
    (Kan erstattes af torsk, kuller eller kulmule)
  • 1 dl persille
  • 1 stk. skalotteløg
  • 1 stk. citron
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. salt
    (efter smag)
  • 1 smule peber

Fremgangsmåde

  1. Skær fisken i fire lige store stykker, krydder og vend dem med salt, peber og 1 spsk. olivenolie. 
  2. Placer fiskestykkerne i et smurt ovnfast fad. 
  3. Riv skallen af citronen og bland den med finthakket persille, finthakket skalotteløg og saften af en halv citron. Smag persilleblandingen til med salt og peber og fordel den ovenpå de fire stykker fisk. 
  4. Lige inden tilbehøret er klar til at blive serveret, sættes fisken i ovnen på 150 grader i 8-12 min. alt efter tykkelse på fileten.
    TIP: Stegetider: Fileter med tykkelse 2,5 cm skal have ca. 8 minutter - en tykkelse på 4 cm betyder 12 minutters bagetid.