Byg din egen burger med lækre ingredienser og spis den med hjemmelavede, grove fritter til. Go' fornøjelse. (©DR)

Byg-selv-burger

En burger er altid en succes, og den kan sagtens være hjemmelavet. Med bare få ingredienser får du et dejligt og nemt måltid, som både børn og voksne er vilde med. Prøv denne byg-selv-burger med grove hjemmelavede fritter til, som Jesper Vollmer lavede i 'Spis og Spar'. Velbekomme.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 1 pakke burgerboller
  • Ca. 500 g oksekød
  • 2-3 stk. tomater
  • Nogle syltede agurker
  • Lidt ketchup
  • Lidt mayonnaise
  • Grov sennep
  • Nogle skiver ost
  • Lidt olie
  • Lidt salt
  • Lidt peber
  • Ca. 8 stk. bagekartofler
  • 1 stk. salathoved

Fremgangsmåde

  1. Start med fritterne. Tænd ovnen på 200 grader. Så kan I færdiggøre burgerne, imens fritterne er i ovnen.
 Skyl kartoflerne og skær dem i smalle og tynde både. Jo tyndere de er, jo kortere tid skal de have, og jo sprødere bliver de.
  2. Vend dem med olie, salt og peber. Læg dem i ét lag på bagepapir, og smid dem i ovnen ca. 20-25 min. Ryst dem undervejs, så de bliver sprøde hele vejen rundt.
  3. Kødet formes til 4 bøffer og steges på panden.
  4. Snit tomaterne og skyl salaten.
  5. Burgerbollerne lunes forsigtigt.
  6. Mayonnaisen kan evt. blandes med lidt af den grove sennep, så det bliver til en sennepsmayo.
  7. Saml burgeren, og servér den med de sprøde fritter og lidt af mayonnaisen og ketchuppen til at dyppe fritterne i.