Louises lækre cheesecake med saltkaramel og hvid chokolade, som hun bagte i Den store Bagedyst. (©DR)

Cheesecake med saltkaramel og hvid chokolade

I Den store Bagedyst 2016 skulle deltagerne bl.a. bage deres favorit cheesecakes. Louise bagte denne lækre cheesecake med saltkaramel på toppen og hvid chokolade i cremen - en kage Louise har afprøvet mange gange, for at få karamel og udseende lige i skabet. Det er endelig lykkedes her, og nu kan du selv prøve opskriften derhjemme.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 12 pers.

Kok og program

Ingredienser

Bund

  • 225 g oreo kiks
  • 75 g smør

Cheesecreme

  • 100 g sukker
  • 400 g flødeost naturel
  • 2 stænger vanilje
  • 2 dl creme fraiche 9%
  • 250 g hvid chokolade
  • 8 blade husblas
  • 2 dl fløde

Karameltopping

  • 150 g sukker
  • 1,5 spsk. vand
  • 1,5 dl fløde
  • 45 g smør
  • 0,5 tsk. salt

Pynt

  • 1 dl fløde
  • 100 g flormelis
  • lidt guldflager

Fremgangsmåde

  1. Bund:
    Blend oreos og bland med smeltet smør. Rør grundigt sammen så smørret fordeler sig. Pres kiksebunden ud i en form (21 cm), tryk den godt ned og sørg for at kanten er jævn hele vejen rundt. Bages i 180 grader varm ovn i 10 min. Afkøles hurtigt. 
  2. Cremecheese:
    Smelt hvid chokolade over vandbad og afkøl. Udblød husblas i en halv liter vand.
  3. Flødeost, sukker, creme fraiche og vaniliestang piskes sammen. Den afkølede chokolade blandes i. Husblassen smeltes og afkøles ved hjælp af lidt af cremen. Den vendes forsigtigt i cremen, lidt ad gangen, så den ikke klumper. 
  4. Fløden piskes til let skum og vendes i cremen. Sæt en plastikring om bunden i en kagering og hæld cremen på bunden. Sæt den på køl til den er stivnet (ca. 3 kvarter). 
  5. Saltkaramel topping:
    Smelt sukker og vand i en gryde. Først gryner det lidt og derefter smelter det og bliver mere og mere gylden. Pas på det ikke brænder på, så smager det dårligt. 
  6. Tilsæt fløde stille og roligt. Det bobler og sprutter, og måske klumper det sammen, men bare rolig, efter lidt tid smelter det igen og bliver en tyk masse. Tilføj smørret og rør rundt. Til sidst tilsættes salt.
  7. Afkøl karamellen let. Hold øje med at det kun lige stivner lidt og bliver køligt, men det må ikke bliver for koldt så det sætter sig. 
  8. Hæld karamellen over den afkølede cheesecake og stil på køl indtil du skal spise den. På dette tidspunkt fjerner du plastikken og karamellen vil flyde lidt ud over kanten. Karamellen vil blive ved med at flyde, så vent med at tage ringen af til sidste øjeblik. Pynt med lidt guldflager og server! Den flydende karamel er himmelsk til den sprøde bund og den søde creme. 


Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2016 - udsendelse 2