Danmarks bedste kringle (©DR)

Danmarks bedste kringle

Tv-journalisten Søren Ryge havde engang i Hirtshals en skelsættende oplevelse, da han smagte en hjemmebagt kringe, der var så god, at han udråbte den til verdens bedste kringle, og han var dernæst var nødt til at bage den selv. Søren Ryge besøgte derfor ophavsmanden til kringlen, kogekonen Anne Magrethe fra Hirtshals, hvor hun hjalp ham med, hvordan man bager denne opskrift på en ualmindelig fantastisk kringle.

Tilberedningstid: 1 time, 30 min. Antal portioner: 6 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 2 dl lunkent vand
  • 300 g margarine
  • 50 g gær
  • 3 spsk. sukker
  • 3 stk. æg
  • 450 g hvedemel
  • 1,5 tsk. salt

Remonce

  • 225 g margarine
  • 225 g sukker
  • 1 smule kardemomme eller kanel

Fyld

  • 200 g rosiner
  • 50 g hasselnødder i flager

Fremgangsmåde

  1. Bland vand, gær, salt, sukker, æg og blød margarine i en skål og lad det stå i 20 minutter og hvile.
  2. Tilsæt melet og ælt det godt i med hænderne. Stil dejen til hævning i en halv time.
  3. Rul dejen ud på et meldrysset bord. Den skal deles i fire lige store stykker, som rulles til stænger. 
  4. Smør remonce på midten af alle fire stænger og drys rosinerne over. Fold dejen ind over midten med remoncen og luk enderne godt. Pensl stængerne med med sammenpisket æg og drys til sidst med med sukker og nødder. 
  5. Lad stængerne hæve i 15 minutter, inden de bages i ca. 14 minutter ved 220 grader.