Moderne fish'n-chips i sprød dej med kvæde. (©DR)

Fish'n'chips med orlydej og kvæder

Kok Søren Ejlersen lavede I tema-lørdagen ' Vi elsker Falster' denne opskrift på en moderne udgave af egnsretten kutlinger. Fisken tilberedes her som fish'n'chips men i en orlydej og kvæder.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

Fisk og grønt

  • 200 g kvæde
  • 200 g kutlinger
  • 0,5 l smagsneutral olie
  • Rød pebermash eller dressing med rød peber

Orlydej

  • 2 stk. æg
  • 125 g hvedemel
  • 1-1,5 dl mælk
  • 2 spsk. olivenolie
  • 0,5 tsk. bagepulver
  • salt efter smag

Persilleolie

  • 1 bundt persille
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dl olivenolie
  • salt og peber efter smag

Misodressing

  • 2 spsk. lys miso
  • 2 spsk. mørk miso
  • frisk ingefær efter smag
  • 0,25 stk. chili
  • 1 stk. citron

Fremgangsmåde

  1. Fisk og grønt:
    Tænd ovnen på 225 grader.
  2. Skyl og del kvæderne i både, og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå i 2-3 min. Kom dem derefter på en bradepande med bagepapir. Dryp dem med olivenolie, og bag dem gyldne i ovnen i 20 minutter. Drys med salt.  
  3. Orlydej:
    Rør 2 spsk. olivenolie, æg, ½ tsk. bagepulver, hvedemel, mælk og lidt salt sammen til en orlydej. 
  4. Persilleolie:
    Blend persille, olivenolie, salt, peber og hvidløg i 5 minutter, og lad den trække lidt. Sigt derefter persilleolien.    
  5. Misodressing:
    Lav en grøn misodressing ved at blande lys miso, mørk miso, revet ingefær, fintskåret chili, citronsaft og til sidst persilleolie, til dressingen har en cremet konsistens.   
  6. Sæt en gryde med den smagsneutrale olie over.   
  7. Dup kutlingerne tørre, og dyp dem i orlydejen. Steg kutlingerne i den varme olie.  
  8. Server kutlingerne med bagte kvædefritter samt misodressing og pebermash (opskrift på pebermash kan også findes på dr.dk/mad).