Flødestuvning ligesom mormor lavede det. (©DR)

Flødestuvede selleri med øl og løgkarse

Nem og hurtig ret, der kan bruges som tilbehør, eller du kan spise det alene som en eventuel frokost.

Tilberedningstid: 40 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 1-2 stk. små knoldselleri
  • 1 smule smør
    (til stegning)
  • 2 dl almindelig øl
  • 2 spsk. sennep
  • 2 dl piskefløde
  • 1 smule citronsaft
  • 3-4 stængler løgkarse

Fremgangsmåde

  1. Skræl og vask selleri og del dem herefter i passende stykker.
  2. Smelt smørret i en gryde og sauter selleri heri. Hæld så øllet på og lad det koge kraftigt ind.
  3. Nu tilsættes sennep og fløde, og der krydres med salt og peber.
  4. Lad det hele simre til en passende cremet konsistens. Til sidst smages der til med citronsaft, og pyntes med løgkarse.