Lækre og sprøde croissanter med mandel perfekte til en god brunch. (©DR)

Franske mandelcroissanter

Disse søde og sprøde croissanter med sukkertop og mandelcreme er perfekte til en weekendmorgen.

Tilberedningstid: 2 timer, 15 min. Antal portioner: 6 pers.

Kok og program

Ingredienser

Dej

  • 2 dl koldt vand
  • 1 stk. æg
  • 30 g gær
  • 420 g hvedemel
  • 50 g sukker
  • 8 g salt
  • 350 g smør

Mandelmasse

  • 50 g sukker
  • 50 g marcipan
  • 50 g mandler
  • 50 g smør
  • 1 stang vanilje
  • 1 stk. æg
  • 10 g mel

Sukkerlage

  • 0,5 dl vand
  • 150 g sukker

Desuden

  • 1 smule mandelflager
  • 1 smule flormelis

Fremgangsmåde

Lav dej

  1. Gæren opløses i mælken, bland resten af ingredienserne, hold dog lidt mel tilbage og rør det hele på maskine i 3-5 min. Dejen skal være fast. På køl. 
  2. 20 min senere. Smørret bankes til ca. 15x15 cm. Dejen udrulles i kvadrat således at smørret kan pakkes ind fra alle sider af. 
  3.  20 min senere. 1. udrulning: Rul dejen i et rektangel af ca. 25x60. Fold 2/3 ind over og 1/3 fra den anden side. På køl i 20 min. 
  4. 2. udrulning: Samme metode fra før. 
  5. 3. udrulning . Samme metode igen. 
  6. Dejen er nu klar til at blive rullet til ca. 40x51 cm. Herefter skæres den i trekanter af 20x17 cm. med spids. 
  7. Rulles stramt omkring sig selv. Enden lægges nederst på pladen. Efterhæver 1 time. 
  8. Pensles med æg og bages i 10 min. ved 200 grader og 5 min. ved 180 grader. 

Lav mandelcreme

  1. Mandler hakkes fint, marcipan tilsættes i minihakkeren. 
  2. Det hele blandes godt sammen og puttes på sprøjtepose. 

Sukkerlage

  1. Sukkeret smeltes og pensles på croissanterne, når de er færdige. 

Efterbehandling

  1. Croissanterne køles, inden den flækkes næsten igennem. 
  2. Pensles med sukkerlage og fyldes med mandelcreme og ovenpå også. 
  3. Drysses med mandelflager og bages i 5 min. ved 200 grader. 
  4. Drysses med flormelis når de kommer ud af ovnen. 
  5. Så er der serveret. Tip: Faktisk kan man nemt bruge daggamle croissanter. Det er det, de gør i Frankrig!