Lækre sandwiches af grydebagt brød med flanksteak fra Nak & Æd. (©DR)

Grydebagt bygbrød med flanksteak

I Alaska lavede Nikolaj Kirk en morgen disse lækre sandwiches med flanksteak i friskbagt grydebrød, som en solid morgenmad til Jørgen og ham. Opskriften stammer fra programmet Nak & Æd.

Tilberedningstid: 1 time, 30 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

Grydebrød med byg

  • 0,5 l vand
  • 2 spsk. birkesaft
  • 25 g salt
  • 10 g gær
  • 2,5 dl fint bygmel
  • 700 g hvedemel

Fyld

  • 400 g flank steak
  • 8 skiver bacon
  • 20 g smør
  • 2 stk. tomater
  • 1 stk. løg
  • 1 stk. romainesalat
  • 1 dl friskost eller skiver af fast ost
  • lidt sennep

Fremgangsmåde

Grydebrød med byg

  1. Kom vand i en skål og rør birkesaft og salt i. Tilsæt gær og rør til det er opløst. Tilsæt begge meltyper lidt efter lidt. Rør sammen til en glat dej, kom i en skål og lad den hæve natten over med et klæde over. 
  2. Tag en støbejernsgryde, smør med lidt olie og læg dejen heri. Stil gryden i gløderne på bålet, kom låg på og læg også gløder på toppen. Bag sådan i 20-30 minutter alt efter varmens styrke - tjek undervejs om brødet er færdigbagt. Løft brødet op og lad det svale. 

Sandwiches

  1. Steg flanksteaken på en pande i lidt smør. Tilsæt også bacon og steg sprødt. Fjern fra varmen. 
  2. Snit løget i skiver og svits i panden. Fjern fra varmen når de brune.  
  3. Skær skiver af brødet og grill disse på begge sider. 
  4. Byg nu sandwiches af to skiver brød, der smøres med friskost og sennep. Kom fine skiver af flanksteak på sammen med tomatskiver, brunede løg, sprødstegt bacon og frisk salat. Spis ude i naturen med varm kaffe på siden.