Denne dejlige, cremede og smagfulde gryderet er et perfekt aftensmåltid. (Foto: Scanpix ©Scanpix)

Gryderet med roastbeef, æble og rosmarin

Denne gryderet med oksekød er en nem og anderledes hverdagsret med smag af æble og rosmarin. Opskriften på er hurtig at lave, og bliver cremet og lækker på grund af champignoncremen, og fyldig, fordi der er kartofler i. Samtidig er det en forholdsvis mager gryderet, da saucen er lavet på mælk.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 250 g champignon
  • 500 g roastbeef
  • 6 dl mælk
  • 1 stk. rødløg
  • 2 stk. æbler
  • 6 stk. kartofler
  • 0,5 spsk. tørret rosmarin
    (eller 2 friske kviste)
  • 1 dl bredbladet persille
  • 1 tsk. salt
    (smag til)
  • 1 knivspids peber
  • 2-3 spsk. smør og olie
    (til stegning)

Fremgangsmåde

  1. Rengør svampe og kog dem møre i letsaltet vand. Blend svampene til en ensartet creme.

  2. Kog kartoflerne og skær dem i mindre stykker, rødløget i både og fjern kernehuset fra æblerne og skær dem i små både. Skær roastbeef i tykke strimler. 

  3. Brun kartofler, roastbeef, rosmarin, rødløg og æble i smør og olie. Hæld champignoncreme og mælk på, og lad det hele koge op. Smag til med salt og peber.

  4. Pynt med persille. Server i dybe tallerkener sammen med råsyltede tyttebær og brød.