Denne ret er speciel god til de lange vinteraftner (©DR)

Grydestegt oksebov

Lækker simreret med dejligt mørt kød og kogte grøntsager. Denne varme ret er for hele familien, og er fantastisk på en efterårs-e eller vinteraften.

Tilberedningstid: 4 timer, 30 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 1,5 kg oksebov med ben
  • 1 spsk. olie
  • 33 cl almindelig øl
  • 3-4 dl kogende vand
  • 1 kvist timian
  • 4 blade laurbær
  • 1 smule salt
  • 1 smule peber
  • 3 stk. porrer
  • 0,5 kg gulerødder
  • 750 g kartofler

Fremgangsmåde

  1. Tør kødet af med nogle stykker køkkenrulle.
  2. Varm olien op i en stor tykbundet gryde og brun kødet på begge sider.
  3. Hæld kogende vand og øl ved. Skum det omhyggeligt af og tilsæt timian og laurbærblade. Dæmp varmen og læg låg på.
  4. Lad kødet simre ved svag varme i cirka 3 timer, eller til det er mørt.
  5. Skræl kartofler og gulerødder. Skær kartoflerne i halve og gulerødderne i stave.
  6. Læg gulerødder og kartofler i gryden 1 time før kødet er mørt. Tilsæt eventuelt lidt mere vand.
  7. Tag kødet op og skær det i tynde skiver. Anret kødskiverne på et varmt fad.
  8. Si saucen og server den sammen med kartofler og gulerødder.