Klassiske hindbærsnitter med marmelade, glasur og krymmel. Perfekte til kaffen! (©DR)

Hindbærsnitter - James Prices opskrift

I 'Price inviterer' fra 2012 har James Price besøg af Søren Ryge, som elsker kager. De bager både fedtebrød og hindbærsnitter, og her får du James Prices opskrift på den lækre og klassiske hindbærsnitte, som er ideel til alt lige fra aftenkaffen til børnefødselsdagen.

Tilberedningstid: 1 time, 15 min. Antal portioner: 4 pers.

Ingredienser

  • 375 g hvedemel
  • 90 g flormelis
  • 1 stang vanilje
  • Lidt salt
  • 1 tsk. bagepulver
  • 250 g smør
  • 1 stk. æg
  • 200 g hindbærmarmelade

Fremgangsmåde

  1. Bland mel, flormelis, vaniljekorn, bagepulver og salt.
  2. Smuldr det blødgjorte smør i melet og saml dejen med ægget. 
  3. Pak dejen ind og lad den hvile i 1/2 times tid.
  4. Tril dejen til en tyk pølse og rul den ud på bagepapir i et rektangel på ca. 20 x 30 cm.  Del dejen i to ens baner og skær kanterne til.
  5. Bag i 10-12 minutter ved 200 grader.
  6. Lad de to baner køle lidt af og læg dem oven på hinanden med hindbærmarmelade imellem.
  7. Kom glasur på den øverste del og pynt med krymmel eller sukkerkugler.