En ristet med det hele er en sikker vinder, og med disse hjemmelavede pølsebrød bliver gæsterne bestemt ikke skuffede. (©DR)

Hjemmelavet pølsebrød

Lækre hjemmelavet pølsebrød, der både kan bruges til aftensmad, frokost, madpakke eller som natmad. Vær opmærksom på at dejen skal hæve i 3 timer.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 6 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 2,5 dl mælk
  • 20 g gær
  • 2 tsk. salt
  • 1 stk. æg
  • 20 g smeltet smør
  • 450 g hvedemel
  • 50 g rugmel

Fremgangsmåde

  1. Hæld mælken i en skål sammen med lidt salt og gær, rør det ud så det helt opløst. Tilsæt derpå æg og smeltet smør og rør sammen.
  2. Tilsæt både hvedemel og rugmel og ælt sammen til en glat dej. Lad den hvile to timer og del så i 12 - 16 klumper, som du udruller til aflange brød. Kom på plade og lad dem hæve en time mere. Drys med lidt salt.
  3. Bag ved 200 grader i 10- 15 minutter, tag ud og køl ned.