Har du lyst til at lave din egen soyayoghurt? Få Jesper Vollmers opskrift på yoghurten her. (©DR)

Hjemmelavet soyayoghurt

Det ser måske ikke så appetitligt ud, men det er det. Soyayoghurt er laktosefrit og har et lavt indhold af mættede fedtsyrer og sukkerindhold. Her får du Jesper Vollmers opskrift på hjemmelavet soyayoghurt, som han laver i programmet 'Spis og Spar'.

Tilberedningstid: 1 dag Antal portioner: 2 pers.

Ingredienser

  • 2 soyayoghurt
  • 1 l soyamælk

Fremgangsmåde

  1. Første gang du laver din egen soyayoghurt skal du købe et bæger færdig soyayoghurt. Frys evt. 2 spsk. i små bøtter/poser. De små mængder kan bruges fremover, når der skal laves en ny portion.
  2. Varm soyamælken op til kogepunktet. Lad det køle af til 37-40 grader.
  3. Bland 2 spsk. yoghurt i den afkølede soyamælk og kom det i en lufttæt beholder. Lad det stå på køkkenbordet i 12-24 timer.
  4. Jo længere tid den står fremme, jo mere syrlig bliver den. Smag dig frem.
  5. Husk at tage 2 spsk. fra til næste portion.