Børnene kan sagtens være med til at lave snobrødsdejen - det er lige så sjovt som at bage den! (©DR)

Mette Blomsterbergs hurtige snobrødsdej

Er der noget mere hyggeligt end at bage et godt snobrød over bål på en sommeraften? Mette Blomsterberg lavede i programmet Det Søde Liv denne opskrift på en meget nem og meget hurtig dej til snobrød Man kan selv vælge, om der også skal nogle gode pølser i, så det bliver et mættende lille måltid, eller der bare skal være ketchup eller syltetøj til at dyppe dem i.

Bemærk: Dejen skal minimum hæve i en halv time

Tilberedningstid: 10 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 10 g gær
  • 0,25 l koldt vand
  • 1 spsk. sukker
  • 1 spsk. salt
  • 1 kop hvedemel - Eller mere alt afhængig af hvad der passer til dejen

Fremgangsmåde

  1. Ælt alle ingredienserne sammen til en smidig, men relativt fast dej.
  2. Drys den færdigt æltede dej med lidt mel, dæk den til med et klæde, og tag den med på tur. Husk at dejen skal hæve i ca. 30 minutter, før snobrødene bages.