En mere voksen og sofistikeret dessert, men smagen er bestemt ikke til at tage fejl af. (©DR)

Hvidløgsis

Der findes chokoladeis, jordbæris og så er der hvidløgsis. Hvidløgsis kan varieres i forhold til hvor kraftig en hvidløssmag du ønsker.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 2 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 0,5 l fløde 13%
  • 4 stk. pasteuriserede æggeblommer
  • 150 g sukker
  • 4 fed hvidløg
  • 1 smule salt

Fremgangsmåde

  1. Pisk æggeblommer lyse og skummende med sukkeret. Kog fløden op med hvidløg og lad den trække ½ times tid. Si hvidløget fra.
  2. Hæld den varme mælk i æggeblandingen og kom det hele tilbage i gryden. Lad massen tykne over svag ild mens der piskes konstant.
  3. Smag til med et lille nip salt og køl af. Hvis man ønsker mere hvidløgssmag, kan et af de kogte fed pureres og kommes i massen. Kør isen på ismaskine.