Savoykål er både smukt og smager dejligt i denne vinterret. (©Scanpix)

Italiensk brød- og kålsuppe

Denne opskirft på suppe med brød og kål - vintergrøntsagernes konge - bygges op som en lasagne og bliver rigtig lækker og fyldig. Prøv Jamie Olivers lækre opskrift her.

Tilberedningstid: 1 time, 30 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 3 l hønse - eller grøntsagsbouillon
  • 1 stk. savoykål, renset og groft hakket
  • 2 håndfulde palmekål og/eller grønkål, renset og groft hakket
  • 16 skiver daggammelt surdejsbrød
  • 1 fed hvidløg
  • 12-14 skiver pancetta eller bacon
  • 1 dåse ansjosfileter i olie
  • 3 kviste frisk rosmarin
  • 200 g friskrevet fontina, cheddar eller gruyère
  • 150 g friskrevet parmesan
  • 1 smule salt
  • 1 smule sort peber
  • 1-2 spsk. smør
  • 1 bundt frisk salvie

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen til 180 grader. Kog kålene i bouillon et par minutter, til de er blevet bløde. Tag dem op med hulske og læg dem i en stor skål. Gem kålvandet. 
  2. Tag fem skiver brød fra. Rist de resterende skiver og gnid dem med et overskåret hvidløgsfed. Opvarm en 10 cm dyb ovnfast, oval gryde på komfuret, hæld lidt olivenolie i og tilsæt bacon og ansjosfileter. Når baconen er blevet gylden, vendes rosmarin og den kogte kål i. Læg det hele tilbage i skålen sammen med kålvandet. 
  3. Læg fire skiver ristet brød i et lag i bunden af gryden. Læg et lag kål ovenpå og herefter et lag ost og lidt olivenolie. Fortsæt på samme måde med at bygge op i lag og slut af med uristede brødskiver. Hæld kålvandet ned i gryden og pres det hele ned med fingrene. 
  4. Slut af med ost, friskkværnet peber og god olivenolie. Bag retten i ovnen i cirka en halv time, indtil den er blevet sprød og gylden ovenpå. 
  5. Når suppen er færdig, smeltes smørret i en pande. Lynsteg salviebladene heri, indtil de er blevet sprøde og smørret let brunet. Anret suppen i skåle med salviesmør og lidt revet parmesan ovenpå.