Spaghetti carbonara smager fantastisk - hemmeligheden bag den cremede sauce er at bruge lidt af kogevandet, som James Price beskriver herunder. (©DR)

James Prices spaghetti carbonara

James Price lavede i programmet Price inviterer den klassiske pastaret spaghetti carbonara med sprød pancetta og gode italienske oste.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 250 g pancetta
    (i tern eller skiver)
  • 4 stk. æg
  • 4 stk. æggeblommer
  • 100 g revet pecorino
  • 100 g revet parmesan
  • 500 g tørret spaghetti

Fremgangsmåde

  1. Steg panchettaen sprød på panden, tag den op og sæt den til side, men gem fedtet i panden.
  2. Pisk æg og æggeblommer sammen med de to slags revet ost, og kværn godt med peber i.
  3. Kog pastaen i rigeligt saltet vand. Når den er al dente hældes vandet fra, lad lidt vand - ca. 1/2 dl - være tilbage og bland det med i saucen.
  4. Vend det afsmeltede fedt samt panchetta i pastaen, kom hurtigt æggene ved, og bland som en gal. Server øjeblikkelig med lidt ekstra revet parmesan og friskkværnet peber over. 


Opskriften findes i samlingen

Skønne og nemme pastaretter