Denne dråbeformede jordbærkage med marcipan, og chokoladeblomster var den hemmelige udfordring i ottende program. (©DR)

Jordbærkage med marcipan & chokolade-orkidéer

Som den hemmelige udfordring i ottende program af Den store Bagedyst, skulle deltagerne bage denne smukke kage lavet af konditor Peter Kofod - og endda samtidig med ham i en bageversion af 'kongens efterfølger´'. Med opskriften her, kan du gøre deltagerne kunsten efter derhjemme, men i dit helt eget tempo.

Du skal bruge en dråbe-formet ’kagering’, eller rund kagering 20-24 cm i diameter.

Tilberedningstid: 3 timer, 30 min. Antal portioner: 12 pers.

Kok og program

Ingredienser

Bunde

  • 100 g marcipan
  • 100 g flormelis
  • 125 g smør, blødt
  • 7 stk. æggeblommer
  • 25 g vaniljesukker
  • 150 g hvedemel
  • 7 stk. æggehvider
  • 100 g sukker
  • 125 g hvid chokolade

Cremefyld

  • 300 g friske jordbær
  • 50 g sukker
  • 75 g hvid chokolade
  • 75 g piskefløde
  • 1 stang vanilje
  • 4 blade husblas
  • 4,5 dl piskefløde
  • 0,5 spsk. rom

Marcipanlåg

  • 350 g marcipan
  • 350 g flormelis
  • 0,5 spsk. honning
  • 0,5 dl piskefløde
    (til at smøre omkring kanten inden der lægges marcipan på)

Chokoladepynt

  • 500 g hvid chokolade
  • 500 g mørk chokolade
  • rød pulverfarve

Fremgangsmåde

  1. Bunde:
    Marcipan rives i en skål og arbejdes sammen med flormelis, smør, æggeblommer og vaniljesukker. Tilsæt hvedemel. Pisk æggehviderne med sukker og smelt den hvide chokolade over vandbad inden begge dele blandes i marcipanmassen. 
  2. 1/3 af massen kommes i en smurt springform på 24 cm, og de sidste 2/3 bredes ud på et stykke bagepapir på en bageplade. På denne måde får du en tyk bund i springformen, som skal være kagens bund, og bunden på bagepladen vil være lidt tyndere, og skal bruges til kagens sider og top. Bundene bages ved 180° C i 15-20 minutter. 
  3. Jordbær:  
    Hak jordbærrene groft og drys dem med sukker, så de kan stå og trække smag, mens du forbereder cremen. 
  4. Creme:
    Hak den hvide chokolade. Kog de 75 g flødn op, tilsæt kornene fra vaniljestængerne og bland den hakkede hvide chokolade i. Sæt herefter chokoladeblandingen på køl.
  5. Husblas sættes i blød i koldt vand i 10 min. Imens piskes fløden op til skum – ikke for fast, og vent med at gøre mere til du opbygger kagen.
  6. Opbygning:
    Den tykke bund lægges nederst på serveringsfadet. Den tynde bund stikkes ud i samme størrelse som den tykke bund, og strimler skæres af 3 cm højde i lange strimler, som kan sidde rundt om kagens sider. 
  7. Vrid vand fra husblassen og varm den op sammen med rom over vandbad, og bland det med chokoladecremen. Vend blandingen over i flødeskummet og tilsæt herefter jordbærstykkerne. 
  8. Kagerne bygges op med den tykke bund i bunden og herefter sættes en kant på 3 cm højde rundt ovenpå den nederste bund. Cremen fyldes i midten og til sidst lægges den tynde bund på toppen af kagen. Når kagen er lagt sammen, skal den stå på køl i 1-1½ time. 
  9. Marcipanovertræk:
    Marcipan og flormelis arbejdes sammen med honning. Marcipanen udrulles og lægges på kagen, der er smurt med pisket fløde, inden den dekoreres. 
  10. Chokoladepynt:
    Temperér hvid og mørk chokolade. 
  11. Orkidéer:
    Afsæt klatter af hvid, tempereret chokolade på et stykke plast. Afsæt heri en lille prik af tempereret hvid chokolade, der er farvet rød. ’Træk’ blade med en lille paletkniv. Lad chokoladen sætte sig, imens den ligger i noget med en buet bund. 
  12. Støvdragere:
    Lav fine støvdragere med mørk chokolade på et stykke plast. Lad det sætte sig. 
  13. Blade til bunden af orkideen:
    Smør mørk chokolade ud på et stykke plast. Lav et organisk mønster på chokoladens overflade med en paletkniv. Når chokoladen næsten har sat sig, skæres fine blade med en kniv. Når chokoladen har sat sig, kan bladene brækkes fri. 
  14. Samling af pynten:
    Læg bladene af mørk chokolade på kagen, hvor orkideerne skal stå. Saml tre orkidéblade i en lille muffinform med lidt hvid chokolade. Montér ligeledes en støvdrager. Lav tre orkideer. Lad chokoladen størkne og læg orkideerne ovenpå kagen.
  15. Cigarillos:
    Hæld lidt hvid chokolade på en marmorplade m. stuetemperatur. Glat chokoladen ud til et langt rektangel med en stor paletkniv. Træk en spartel med ’tænder’ gennem chokoladen. Skrab overskydende chokolade af i siderne. 
  16. Når den hvide chokolade næsten har sat sig, hældes mørk chokolade henover, og det fordeles i et tyndt lag med en paletkniv i nogle lange strøg, til chokoladen føles lidt ’sej’. Skrab igen overskydende chokolade af i siderne. 
  17. Når chokoladen er tæt på at sætte sig, laves cigarillos ved at presse og skrabe en bred, fleksibel spartel gennem de yderste centimeter af chokolade-rektanglen, så chokoladen krøller sammen til en cigarillo. Gentag, til du har nok cigarillos til at pynte rundt om kagen. 
  18. Knæk hver cigarillo af i en passende længde, og montér dem med lidt hvid chokolade lodret stående rundt om kagen. Server!


Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2016 - udsendelse 8