Skøn efterårsret med lækre grøntsager. (©DR)

Kalv med porre og jordskokker

Du skal have noget varmt til de kolde efterårsaftener, og denne ret er helt perfekt.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 2 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

Kød

  • 400 g kalvefilet

Tilbehør

  • 2 stk. porre
  • 6-8 stk. jordskokker
  • 2 stk. marksvampe
  • 3-4 stk. nye løg
  • 1 spsk. honning
  • 1 smule citronsaft
  • 2 dl hvidvin
  • 100 g smør

Fremgangsmåde

  1. Skrub jordskokkerne og halver dem på den lange side. Kom lidt smør i en gryde og steg derefter jordskokkerne på skæresiden, tilsæt også de nye løg halveret og brun dem let. Vask imens porre og fjern de yderst af den mørke top. Kom honning og hvidvin ned til jordskokkerne og evt. Lidt citron saft. 
  2. Tilsæt også ½ dl. Vand og kom låg over. Lad det nu simre ved svag varme. 
  3. Krydr kalvekødet med salt og peber. Steg dette på en pande i halv smør og olie, brun det godt af på begge sider ca. 3-4 minutter på hver side. 
  4. Læg porrerne ved og lad dem også stege med, så de bliver gode møre. 
  5. Del svampene og kom ved panden. 
  6. Fjern kødet fra panden og lad det trække nogle minutter. 
  7. Skær kødet i skiver og kom på varme tallerkener sammen med porre og jordskokker og lidt af væsken,der er indkogt.