Den smukke karrusel-kage, som Louise bagte i Den store Bagedyst under temaet 'hygge'. (©DR)

Karrusel-kage

I sjette program af Den store Bagedyst 2016 bagte Louise dette flotte mesterværk af en kage, formet som en smuk karrusel. For Louise er noget af det hyggeligste netop en sommeraften i en park, med en flot karrusel, der emmer af eventyr, magi og glæde. Alt det har hun koblet, med hvad der for Louises familie er hjemmehygge: nemlig hjemmelavede pandekager og vafler, som kagen derfor er bygget op af. Du får Louises hyggelige opskrift her.

Tilberedningstid: 4 timer Antal portioner: 12 pers.

Kok og program

Ingredienser

Pandekager

  • 300 g hvedemel
  • 9 dl mælk
  • 6 stk. æg
  • 1 tsk. salt
  • 100 g smør

Nøddekage

  • 180 g sukker
  • 5 stk. æg
  • 50 g mælkechokolade
  • 200 g hasselnødder
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1,5 spsk. hvedemel
  • 0,5 tsk. kanel
  • 1 stk. citron, skal heraf
    (økologisk)

Vafler

  • 150 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,5 stk. citron, skal heraf
    (økologisk)
  • 1 stang vanilje
  • 2 spsk. sukker
  • 0,5 tsk. salt
  • 2,5 dl kærnemælk
  • 2 stk. æg
  • 50 g smør

Figurkager

  • 120 g hvedemel
  • 40 g flormelis
  • 60 g smør
  • 0,5 tsk. vaniljesukker
  • 1 stk. æg
  • 2 g bagepulver

Chokoladepålæg

  • 5 dl fløde
  • 50 g mørk chokolade
  • 50 g lys chokolade
  • 1 spsk. honning
  • 0,5 dl fløde

Smørcreme

  • 150 g blødt smør
  • 150 g palmin
  • 150-200 g flormelis
  • 100 g friske hindbær

overtræk

  • 500 g marcipan
  • 500 g flormelis
  • 1-2 spsk. glukosesirup
  • evt. lidt pastafarver

Royal icing

  • past. æggehvider
  • flormelis til passende konsistens
  • krymmel eller sølvkulger
  • 5 dl flødeskum
    (til sammenlægning af kagen)
  • 300 g friske hindbær
    (til sammenlægning af kagen)

Fremgangsmåde

  1. Pandekager:
    Pisk mel og halvdelen af mælken sammen. Tilføj resten af mælken, æg og salt. Smelt smørret og put det i. Steg tynde pandekager, som køles af.
  2. Vafler:
    Mel, bagepulver, citronskal, vanilje, sukker og salt blandes sammen. Pisk kærnemælk og ægi,  og pisk sammen. Tilsæt smeltet smør. Steg vaflerne og køl af på en rist, så de forbliver sprøde. 
  3. Nøddekage:
    Blend nødderne til nøddemel. Hak chokoladen og smelt den over vandbad. Del æggeblommer og hvider. Pisk sukker og æggeblommer luftige. Tilsæt den smeltede chokolade og vend nøddemelet i. Sigt bagepulver, mel og kanel i blandingen. Tilsæt til sidst citronskal.   
  4. Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen af to omgange (første gang må der gerne røres hurtigt, anden gang skal du forsigtigt vende dem i).  Hæld dejen i en lille randform med hul i midten og bag ved 180 grader (varmluft) i ca. 45 min. Afkøles. 
  5. Figurkager:
    Alle ingredienser blandes hurtigt sammen med hænderne. Køles af. Rulles ud til 3 mm tykkelse og udstikkes i ønskede figurer. Bages ved 170 grader i ca. 8-10 min. 
  6. Chokoladepållæg:
    Smelt chokolade i vandbad. Bland honning og fløde i en skål. Tilsæt smeltet chokolade. Røres til en god tyk konsistens. 
  7. Samling af kagen:
    Befri nøddekagen fra formen. Afmål hullet i midten af kagen og skær pandekagerne i rette størrelse. Læg en pandekage i bunden, smør chokoladeblanding på denne, læg en ny pandekage ovenpå. Fordel pisket fløde og friske hindbær på denne. Forsæt på denne måde indtil du har nået toppen af kagen. Skær kanten til, så kagen er lige på toppen. 
  8. Smørcreme:
    Rør smør og palmin luftigt med flormelis og tilsæt mælk. Smør kagen op med smørcreme af flere omgange. 
  9. Beklæd kagen med marcipan (rørt sammen med glucose og flormelis), og pynt sirligt med royal icing og sølvkugler, samt marcipan i harlekin tern. 
  10. Dekorer figurkagerne og sæt dem på en pind hver, som stikkes ned i kagen. 
  11. Toppen laves af en plade/tallerken, hvorpå der lægges en hel vaffel, samt 5 hjerter, som samles så de danner en kegle form, som top. Derpå dekoreres med royal icing og en kuppel lavet af marcipan øverst. 


Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2016 - udsendelse 6