De små kartoffelmuffins med skine, pesto og tomater er lækre som snacks eller appetizer. (©DR)

Kartoffelmuffins med skinke og pesto

I den store Jule- og Nytårsbagedyst 2015 lavede Micki disse små kartoffelmuffins med skinke, pesto og semidried tomater, som smager dejligt af Italien. Server de flotte kartoffelmuffins som en lille snack eller appetizer eks. til nytår eller anden lejlighed.

Tilberedningstid: 3 timer Antal portioner: 6 pers.

Kok og program

Ingredienser

Kartoffelmuffins

  • 300 g kartofler
  • salt og peber efter smag
  • 30 g cheddarost

Pesto

  • 1 bundt persille
  • 1 bundt basilikum
  • 20 g mandler
  • 10 g pinjekerner
  • 35 g parmesan
  • salt og peber efter smag
  • 1 fed hvidløg
  • 1-2 dl olivenolie

Semidried tomater

  • 150 g cherrytomat
  • salt og peber efter smag
  • lidt olivenolie

Desuden

  • 150 g lufttøret skinke
  • 25 g parmesan
  • 25 g pinjekerner
  • rucolasalat eller spirer
  • træpinde eller spyd

Fremgangsmåde

  1. Kartoffelmuffins:
    Kartofler skrælles, vaskes og rives på den grove side af rivejernet. Blandes med salt og peber og revet cheddarost. Kommes i små muffinforme og bages i ca. 25 minutter ved 190 grader. Tages ud og afkøles.
  2. Pesto:
    Kom mandler, pinjekerner, hvidløg, revet ost og olie i en minihakker og blend sammen. Tilsæt persille og basilikum og blend igen. Smag til med salt og peber og evt. mere ost og olie. 
  3. Semidried tomater:
    Tomaterne skæres i halves, kommes i et ildfast fad og overhældes med lidt olivenolie ud over. Krydres med salt og peber. Bages ved 110 grader i ca. 2,5 timer. 
  4. Samling:
    På en kartoffelmuffin kommes lidt af pestoen og salat, og der placeres en skive lufttørret skinke ovenpå. 
  5. Oven på skinken kommes lidt mere pesto og en semidried tomat, hvorefter en træpind stikkes igennem hele herligheden. 
  6. Pinjekernene ristes let på panden og hapsen pyntes med pinjekerner og lidt ekstraa parmasanflager.