Servere denne ret på et stykke rugbrød eller ristet franskbrød (©DR)

Kragesalat

Normalt er krager ikke en spise man hører specielt meget om, men denne ret er et virkelig lækkert bud på, hvordan fuglen kan spises. Kragekødet blandes med mayonnaise, grønt og sylt og kan sammenlignes med en god hønsesalat. Husk godt brød til!

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 2 stk. krager - lår og indmad
  • 2 stk. gulerødder
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk. løg
  • 1 stk. æble
  • 0,25 stk. spidskål
  • 4 dl vin
  • 2 dl mayonnasie
  • 2 spsk. kapers
  • 6-8 stk. syltede små agurker
  • 2 kviste dild
  • 2 kviste kørvel
  • 1 håndfuld fuglegræs

Fremgangsmåde

  1. Skræl og pil løg og gulerod. Skær i grove stykker.
  2. Kom lidt olie i en gryde og tilsæt kragelår, løg samt gulerod. Pil hvidløg og kom dem hele ved. Lad det hele stege let.
  3. Hæld vin på og lad det koge under låg. Det skal koge helt mørt.
  4. Fjern låget og kom spidskål og æbler ved og kog yderligere uden låg. Vinen skal dampe helt af. Fjern derpå fra varmen og køl ned.
  5. Pluk lårkødet fri for ben og skind. Hak det fint.
  6. Hak også gulerødder, løg, kål og æbler helt fint. Rør kød og hakkede grøntsager sammen med mayonnaise.
  7. Hak kapers og syltede agurker og kom ved. Dild og kørvel finhakkesligeledes kommes ved. Rør sammen og tilsmag med salt og peber.
  8. Istandgør lever og hjerte og steg dem sprøde i lidt olie. Drys salt og peber over og fjern fra varmen.
  9. Anret nu kragesalaten i en skål, drys indmad over og pynt med plukket fuglegræs.