Flot sommerlagkage med sød smag af jordbær og dejlig koldskål. (©DR)

Koldskållagkage med friske jordbær

En portion syrlig koldskål med jordbær og knasende kammerjunkere i kageudgave.

Tilberedningstid: 4 timer Antal portioner: 10 pers.

Ingredienser

Bund

  • 30 g smør
  • 130 g mel
  • 0,5 tsk. bagepulver
  • 125 g sukker
  • 4 stk. æg
  • 0,25 stang vanilje
  • 1 stk. økologisk citron

Citronsirup

  • 0,75 dl vand
  • 130 g sukker
  • 2 stk. økologiske citroner

Koldskålsmousse

  • 11 blade husblas
  • 2 stk. økologiske citroner
  • 175 g flormelis
  • 1 stang vanilje
  • 5 dl kærnemælk
  • 5 dl fløde

Kammerjunkere

  • 120 g mel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 50 g sukker
  • 50 g smør
  • 0,5 stang vanilje
  • 1 knivspids salt
  • 1 stk. æg
  • 1 stk. citron

Isomaltpynt

  • 150 g isomalt

Gelé

  • 250 g jordbær
  • 100 g brombær
  • 2 stk. lime
  • 125 g sukker
  • 3 dl vand
  • 4 blade husblas

Fondant

  • 150 g skumfiduser
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1,5 spsk. vand
  • 1,5 spsk. olie
  • 600 g flormelis
  • 50 g æggehvider
  • 200 g flormelis
  • 1 smule maizena
    (til udrulning)

Desuden

  • 200 g jordbær, halve
  • 150 g jordbær, småskåret
  • 1 håndfuld hele jordbær
  • 1 stk. citronmelisse

Fremgangsmåde

Bund

  1. Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland med lidt af sukkeret. 
  2. Pisk sukker, vaniljesukker og æg til en lys og meget luftig masse. 
  3. Smelt imens smørret og stil til let afkøling. 
  4. Riv skallen fra citronen og kom den ved dejen. 
  5. Vend det kølede smør forsigtigt i æggesnapsen. 
  6. Sigt mel og bagepulver i dejen lidt ad gangen og vend forsigtigt til ensartet. 
  7. Kom dejen i en smurt og meldrysset form og bag i omkring 25 minutter ved 190 grader. 

Lav citronsirup

  1. Skræl citron for skræl.
  2. Kom sukker og vand i en skål og kog op til en sirup.
  3. Pres saften fra citronen og tilsæt saft og skal til sirup.
  4. Lad den koge op og koge lidt ind.
  5. Si skaller fra.
  6. Lad siruppen køle lidt ned før den skal penslen på kagebunden.

Lav koldskålsmousse

  1. Husblassen udblødes i rigeligt koldt vand.
  2. Kornene skrabes af vaniljestangen og blandes med lidt af flormelis.
  3. Citronerne rives for skal og skallen kommes i en skål.
  4. Pres derefter saften over i en gryde.
  5. Kog citronsaften op og smelt den opvredne husblas heri.
  6. Flødes piskes stiv med flormelis og vaniljeflormelis.
  7. Tilsæt kærnemælk og vend forsigtigt sammen.
  8. Tilsæt til sidst husblas og citron og vend til ensartet.
  9. Kommes i kagen når denne skal samles.

Kammerjunkere

  1. Kornene skrabes ud af vaniljestangen og blandes med lidt af sukkeret.
  2. Alle de tørre ingredienser blandes sammen, dvs. sukker, vaniljesukker, mel, bagepulver og salt.
  3. Derefter smuldres smørret i de tørre ingredienser.
  4. Riv citronen fint og kom skallen i skålen.
  5. Saml dejen hurtigt med ægget.
  6. Dejen rulles i mellem 2 stykker bagepapir og sættes på køl.
  7. Udstikkes derefter i små ringe.
  8. Bages ved 160 grader i 18-20 minutter.

Lav isomaltpynt

  1. Isomalten kommes i en gryden og varmes op, til det er smeltet.
  2. En lille skefuld af flydende isomalt kommes på bagepapir og med en spartel spartles isomalten op, så den ligner en vinge eller et blad.
  3. Køles og bruges derefter til pynt.

Gelé

  1. Udblød husblas i rigeligt koldt vand.
  2. Jordbær hakkes groft og kommes i gryde med brombær, vand og sukker.
  3. Koges op og smages til med limesaft og evt. mere sukker.
  4. Det hele passeres gennem et fugtigt klæde, og der måles af til 3,25 dl.
  5. Det kommes tilbage i gryden og den opvredne husblas smeltes heri.
  6. Bruges til at toppe kagen af med.

Lav fondant

  1. Olie, citronsaft og skumfiduser smeltes over et vandbad, til alt er smeltet sammen.
  2. Røres med flormelis til det ikke kan røres mere og æltes derefter blød og lækker på bordet.
  3. Der kan evt. tilsættes hvid pastafarve, hvis det ønskes.
  4. Rulles ud i maizena og udstikkes til blomster.

Icing

  1. En hurtig icing laves af æggehvider og flormelis.
  2. Tilsæt en dråbe gul farve og brug icing til at lave knopper i blomsterne.

Samling af kagen

  1. Kagebunden deles i to dele og den ene del kommes i form beklædt med kageplast.
  2. Bunden smøres med citronsirup.
  3. Siderne af bunden presses let med bunden af en ske, så den går helt ud til kanten.
  4. Flotte halverede jordbær kommes rundt lang siden af kagen og presses helt ud til kanten.
  5. Der kommes lidt af moussen i jorden så det dækker halvdelen af jordbærrene.
  6. Så kommes et lag af knuste kammerjunkere og derefter de småtudskårne jordbær og igen mousse til den har dækket alle jordbærrene.
  7. Glat toppen pænt ud og stil på køl.
  8. Gele kommes på i et tyndt lag når moussen er stivnet.
  9. Kommes på køl til geleen er stivnet.
  10. Pyntes af med friske jordbær, kammerjunkere, citronmelisse, isomalt og fondantblomster.