Kagen til den kreative ildsjæl med masser af smag og farve. (©DR)

Kunstkage med ribs og marcipan

Den kunstneriske kage med marcipan, hyldeblomst og ribs er en hæder til maleren Asger Jorn

Tilberedningstid: 4 timer Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Citronbunde

  • 150 g smør
  • 150 g sukker
  • 3 stk. æg
  • 2,5 dl tykmælk
  • 230 g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 stang vanilje
  • 1 stk. økologisk citron
  • 1 smule gul frugtfarve

Pistacie/marcipanbund

  • 25 g pistacienødder
  • 1 tsk. sukker
  • 0,25 dl vand

Dej

  • 75 g smør
  • 75 g sukker
  • 2 stk. æg
  • 1 smule grøn farve
  • 60 g hvedemel
  • 0,5 tsk. bagepulver
  • 1 stang vanilje

Marcipanmasse

  • 75 g marcipan
  • 50 g sukker
  • 40 g smør
  • 1 stk. æg

Pensler

  • 60 g flormelis
  • 80 g mel
  • 65 g smør
  • 1,5 stk. æggehvide
  • 1 knivspids salt
  • 0,5 tsk. gurkemeje
  • 1 knivspids peber
  • 1 tsk. kakao

Malerpalet

  • 125 g smør
  • 100 g sukker
  • 1 spsk. honning
  • 220 g hvedemel
  • 1 smule lakridspulver
  • 10 g kakao
  • 1 knivspids knust chili

Ribscreme

  • 250 g ribs
  • 3 blade husblas
  • 50 g sukker
  • 1 dl fløde
  • 0,5 dl græsk yoghurt
  • 1 sjat citronsaft
  • 1 stang vanilje

Hyldeblomstmousse

  • 2 blade husblas
  • 1 dl hyldeblomstsaft
  • 1 spsk. citronsaft
  • 2 stk. æggeblomme
  • 1-2 spsk. sukker
  • 1,5 stk. æggehvide
  • 1 dl fløde

Smørcreme

  • 125 g smør
  • 0,5 dl vand
  • 100 g sukker
  • 1 stk. past. æggeblomme

Marcipan

  • 300 g marcipan
  • 150 g flormelis
  • 40 g glukose

Fremgangsmåde

Lav citronbunde

  1. Smør, vanilje, farve og sukker piskes hvidt, æggene tilsættes et af gangen, pisk godt mellem hver. 
  2. Citronen rives fint, og halvdelen af saften kommes i dejen. 
  3. Tykmælk tilsættes, og dernæst sigtes de tørre dele i. 
  4. Bages ved 155 grader i 35 minutter. 
  5. Overhæles med citronsaft, når den kommer ud af ovnen. 

Lav pistaciemarcipanbund

  1. Blend pistacienødderne, tilsæt sukker og vand og varm det hele godt igennem. 

Lav dej

  1. Smør, sukker og vanilje piskes hvidt, æggene tilsættes et af gangen. De tørre dele sigtes i og dejen gøres glat. 

Lav marcipanmasse

  1. Det hele røres godt sammen til en jævn masse og hældes i en lille bradepande. Bages ved 170 grader i 25 min. 

Pensler

  1. Det hele blandes sammen og skal herefter hvile i 30 min. 
  2. Smøres efter en papform meget tyndt ud på en silikonemåtte. 
  3. Skal være ca. 8x30, der rundes i enderne. Bages i 5 min ved 200 grader. 
  4. Rulles omkring en pind og formes som en pensel, skæres i enden så der er plads til penselhår. 

Malerpalet

  1. Smørret røres med sukker og honning, mel og krydderier. På køl. 
  2. Udrulles på bagepapir i 0,3 mm og skæres i facon som en palet. 
  3. Bages ved 200 grader i 8 min. 

Ribscreme

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand. 
  2. Kog ribsene med vaniljen. 
  3. Flødes piskes blød. 
  4. Blandes med græsk yoghurt og vendes med de kogte, let blendede ribs. Smag til med citron. 

Lav hyldeblomstmousse

  1. Husblas lægges i blød i koldt vand. 
  2. Hviderne piskes stive, fløden piskes blød og æggeblommer og sukker piskes hvidt. 
  3. Husblas smeltes, og hyldeblomstsaft hældes ved. Det tilsættes æggesnapsen. 
  4. Fløden vendes i samt æggehviderne. Smag til med citron. 

Smørcreme til opsmøring

  1. Vand og sukker smeltes og køles. Smør piskes hvidt, herefter tilsættes æggeblomme og sukkerlage. Piskes luftigt. 

Marcipan til sider

  1. Det hele æltes på maskine. På køl. 

Opbygning

  1. Du skal desuden her bruge mørk chokolade til fantasivæsner, indfarvet glasur til malerklatter og isomalt til hår på pensel 
  2. Jeg har valgt at lægge kagen sammen sådan lidt skråt, for at løfte paletten. 
  3. Husk underlag 18x22. Et lag citronbund, kirsebærcreme, marcipanbund, hyldeblomstmousse og citronbund. 
  4. Siderne på kagen smøres op to gange. 
  5. Marcipanen indfarves, og der laves marmoreret mønster. 
  6. Udrulles tyndt på silikonemåtten og sættes på både sider og oven på kagen. 
  7. Palet pyntes med malerklatter og sættes på toppen af kagen. 
  8. Pensler stikkes i hullet på palet! Og lad os så hylde Jorn!!