Lav en nem og hurtig udgave af kylling i karry som samtidig er sund (©DR)

Kylling i karry - nem og sund

Denne opskrift på kylling i karry kan laves som en wokret eller i en almindelig gryde. Retten er hurtig og nem at lave, og det er en sund hverdagsret med et lavt fedtindhold. Retten er perfekt som en fyldig og sund aftensmad til hverdag.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 2 stk. æbler
  • 3 stk. gulerødder
  • 1 stk. løg
  • 500 g kyllingebryst
  • 1-2 spsk. olie
  • 1-3 tsk. karry
    (efter behag)
  • 1 spsk. hvedemel
  • 0,5 l vand
  • 1 stk. bouillonterning
  • 0,5 l mælk
  • 0,5 dåse ananas

Fremgangsmåde

  1. Skræl æbler og skær dem i tern. Riv gulerødder og snit løget fint. Skær kylling i strimler.

  2. Kom en sjat olie i bunden af en gryde eller en wok. Når den er varm tilsættes karry  efter hvor stærk retten ønskes. Steg kyllingen godt igennem, og rør godt hele tiden.

  3. Tilsæt æbler, gulerødder og løg, og svits det godt igennem. Så tilsættes en spsk. mel som røres ind i og derefter tilsættes ca. 1/2 l. vand sammen med boullionterningen. Når dette er kogt igennem, tilsættes mælk. Der smages til med salt peber og evt. ekstra karry.

  4. Lad retten simre i ca 20 min. Kort tid før den serveres, kommes ananasen i. Retten serveres med ris eller flutes. Drys evt. med kokos.