Lagkage med fersken og hindbær som Mohammed lavede som sit første mesterværk. (©DR)

Lagkage med fersken og hindbær

Denne lagkage med fersken og hindbær lavede Mohammed som sit første mesterværk i Den Store Bagedyst 2016. Opskriften har Mohammed fra sin far, som han elsker at bage sammen med og har lært meget om bagekunst fra.

Tilberedningstid: 3 timer, 30 min. Antal portioner: 12 pers.

Kok og program

Ingredienser

Vaniljebunde

  • 5 stk. æg
  • 1 kop ferskensaft
  • 200 g sukker
  • 400 g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 stængler vanilje
  • 0,5 kop olie

Ferskenmousse

  • 5 dl fløde
  • 4 blade husblas
  • 150 g hvid chokolade
  • 200 g frosne hindbær
  • 100 g sukker
  • 0,5 stang vanilje
  • 1 spsk. citronsaft
  • 3 stk. past. æggehvide

Hindbærmousse

  • 150 g frosne hindbær
  • 3 blade husblas
  • 3 stk. past. ægghvider
  • 75 g sukker
  • 0,5 stang vanilje
  • 2,5 dl fløde

Pynt

  • 200 g mandler
  • 125 g friske hindbær
  • 1-2 stk. friske ferskner
  • 5 dl fløde

Fremgangsmåde

  1. Vaniljebunde:
    Vaniljestængerne flækkes på den lange led og vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv. Mas kornene med en anelse af sukkeret sammen på bordet med en paletkniv, således at kornene skilles ad.
  2. Del æg i blommer og hvider, og pisk sukker og vanilje med æggeblommerne i ca. 10 min. Tilsæt derefter olie og fersken saft i en tynd stråle.
  3. Pisk hviderne stive og vend i æggeblommerne
  4. Mel og bagepulver sigtes og blandes sammen. Én spsk. af gangen blandes mel forsigtigt i æggemassen, så man ikke slå luften ud af kagen. 
  5. Hæld dejen i en smurt springform og bag ved 180 grader i ca. 55 min til kagen har sat sig. Lad kagen køle og flæk kagen i 3 lige store bunde.
  6. Hindbærmousse:
    Udblød husblassen i koldt vand i 20 min. Blend eller hak hindbær til en pure og hæld det i en gryde sammen med husblas og varm langsomt op under omrøring netop til det begynder at boble. Tag af varmen.
  7. Pisk æggehvide og sukker let og luftigt til det er helt hvidt. Pisk fløden til en let flødeskum. 
  8. 6. Vend æggehviderne i din lune hindbær pure - tag lidt af gangen, så massen langsomt får den samme temperatur uden at få et temperatur chok. Vend blandingen i den lette flødeskum.
  9. Ferskenmousse:
    Udblød husblassen i koldt vand i 20 min. Blend fersknerne og rør vaniljekorn i. Tag husblassen og vrid den for vand. Smeltes med citronsaften over vandbad. Rør 1 spsk. af ferskenpureen i husblassen og rørdette tilbage i resten af ferskenpureen.
  10. Pisk æggehvider og sukker stift, og vend det forsigtigt i ferskenpureen. Pisk fløden let og vend i.
  11. Samling af kagen:
  12. På den nederste bund kommes hindbærmoussen. Læg en ny bund på og top denne med fersken moussen, og top med den sidste bund. Sæt kagen på køl til moussen har sat sig.
  13. Hak mandlerne fint i en foodprocessor. Pisk fløden til skum og smør kagens sidder op top op hermed. Drys mandel på både top og sider, og pynt til slut med friske hindbær og både af fersken. Server!


Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2016 - udsendelse 1