Bjørnemørbrad med braiserede grøntsager og kløver. (©DR)

Lynstegt bjørnemørbrad med braiserede gulerødder og frisk kløver

En hurtig ret med bjørnemørbrad som Nikolaj og Jørgen lavede i programmet Nak & Æd, i Canada. Mørbradden serveres med søde braiserede gulerødder, rosenkål og frisk kløver.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 400 g mørbrad fra sortbjørn
  • 100 g smør
  • 12 stk. små nye gulerødder
  • 24 fed hvidløg
  • 1 dl æbleeddike
  • 5-6 stk. rosenkål
  • 1 lille håndfuld frisk kløver
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Vask gulerødderne og skær toppen fra. Smelt lidt smør i en sauterpande, og kom gulerødderne i. Rist dem gyldne på alle sider ved moderat varme. 
  2. Pil og snit de 24 hvidløgsfed helt fint. Tilsæt gulerødderne og lad dem svitse med nogle sekunder. Hæld vand på til det lige dækker, og lad dem koge i væsken, indtil de helt møre og væsken er kogt næsten væk. 
  3. Indkog æbleeddiken i en lille gryde, og tilsæt den til gulerødderne og lad det simre nogle sekunder. Kom lidt koldt smør i, og lad det smelte ud i panden. Drys så rosenkål i panden og lad dem varme med. Krydr med salt og peber. 
  4. Fjern hinderne fra mørbradden, og skær i tynde strimler. Varm en pande op med smør, og lad det blive meget varmt. Tilsæt strimlerne og svits dem ved høj varme. Når de er brunet over det hele fjernes de fra panden og drysses over gulerødderne. Lad det simre kort og drys frisk kløver ud over. Server.