Mandeldrøm med rabarberskum og jordbær. Kagen er pyntet med friske jordbær og mørk chokolade. Foto: DR (©DR)

Mandeldrøm med rabarberskum og jordbær

Prøv denne dejlige, sommerlige mandeldrøm med rabarberskum og jordbær. Følg Camilla Lawes opskrift på den perfekte kage til en lun sommeraften, og vær sikker på, at den bliver et hit blandt gæsterne.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 12 pers.

Kok og program

Ingredienser

Rabarberskum

  • 300 g rabarber
  • 160 g rørsukker
  • 1 spsk. kartoffelmel
  • 1 stk. vaniljestang, kornene
  • 5 dl piskefløde

Pynt

  • 500 g jordbær
  • 100 g mørk chokolade, hakket

Mandelbund

  • 4,5 stk. pasteuriserede æggehvider
  • 200 g sukker
  • 200 g mandler med skal

Fremgangsmåde

Lav mandelbunden:

  1. Blend mandlerne med skal groft. 
  2. Tænd ovnen på 175 grader. 
  3. Pisk hviderne stive, tilsæt sukker, og pisk til hviderne er helt stive. 
  4. Vend de blendede mandler i æggehviderne. 
  5. Fordel massen i en form, som du har foret med bagepapir. 
  6. Bag bunden i ovnen i 25-30 minutter og lad den køle helt af.
    Lav rabarberskum:
  7. Skær rabarberne i 2 cm store stykker, og fordel dem i et ovnfast fad, der er foret med bagepapir. 
  8. Drys med sukker, kartoffelmel og vaniljekorn, læg vaniljebælgen ved (den giver meget smag), og bag rabarberne i ovnen i 30 min. 
  9. Lad dem køle helt af, fjern vaniljebælgen, og rør rabarberne sammen til en ensartet masse. 
  10. Pisk fløden til skum, vend rabarbermassen i flødeskummet, og fordel rabarberskummet over mandelbunden 
  11. Pynt med jordbær og hakket chokolade.

TIPS: Du kan også bytte nogle af jordbærrene ud med blåbær, hindbær eller brombær. Du kan bage bunden og rabarberne aftenen før, du skal servere kagen, så behøver du bare piske flødeskummet og samle kagen.