Gran-grillet bæverlever serveret på sprød salat, som Nikolaj lavede i Nak & Æd (©DR)

Marineret bæverlever grillet i gran

I programmet Nak & Æd, var Jørgen og Nikolaj i Canada, hvor de bl.a. fangede en bæver. Det blev blandt mange lækre opskrifter til denne ret med bæverlever grillet i gran, og serveret med friske mælkebøtter.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 2 pers.

Kok og program

Ingredienser

Marineret bæverlever

  • 1 stk. bæverlever
  • 1 stk. appelsin
  • 1 fed hvidløg
  • lidt ahornsirup
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 stor bunke gran

Salat

  • 1 stk. julesalat
  • 1 stk. gulerod
  • 4-5 stk. sorte oliven
  • 1 stk. skalotteløg
  • 1 håndfuld mælkebøtter
  • lidt parmesanost
  • 1 stk. appelsin
  • 2 spsk. olivenolie

Fremgangsmåde

Marineret bæverlever

  1. Istandgør leveren og den vask godt. 
  2. Pres saften ud af appelsinen og kom i en lille skål. Riv hvidløget helt fint og kom ved sammen med ahornsirup og olivenolie. Krydr med salt og friskkværnet sort peber, og pisk sammen. Læg leveren heri og lad den trække. 

Salat

  1. Pluk julesalaten ud i blade. Skyl og dryp af. Snit i grove stykker, kom i en skål. 
  2. Skræl og vask guleroden og kog den helt mør. Løft op og køl af. Skær den i grove stykker og kom i skålen med julesalat sammen med udstenede sorte oliven og vaskede mælkebøtter.
  3. Pisk appelsinsaften sammen med olivenolie og krydr med salt og peber. Hæld dressingen over, drys med revet parmesan ost, og vend salaten sammen. Læg på et fint fad. 
  4. Løft leveren op af marinaden og pak den grundigt ind i gran. Bind sammen til en tæt pakke og læg i bålet - lad den brænde af over det hele i nogle minutter. Fjern pakken fra varmen og pak ud. Skær leveren i skiver og fordel ud over salaten. Server.