De lækreste kartofler, som er sprøde og lækre og fyldt med bearnaisesmør. (©DR)

Maste, sprøde kartofler med bernaisesmør

Lav denne skønne amerikansk inspireret opskrift på ovnkartofler med hjemmelavet bearnaise-smør.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

Kartofler

  • 600 g kartofler
  • 1 dl jomfruolivenolie
  • 1 tsk. flagesalt

Bearnaisesmør

  • 200 g smør
  • 4 stk. forårsløg
  • 1 bundt estragon
  • 3-4 spsk. bearnaise-essens
    (Efter smag)

Fremgangsmåde

  1. Kog kartoflerne møre i letsaltet vand. Kom dem på bagepapir og mas dem flade. 
  2. Dryp dem med rigeligt olie og drys dem med salt. Bag dem i ovnen i 25 minutter ved 225 grader. 
  3. Rør smørret med finthakket forårsløg, finthakket estragon og bernaiseessens efter smag. Servér de varme kartofler med det kolde bernaisesmør.